Investeringsselskaber skyder 53 millioner i MondoSoft

Den danske virksomhed Mondosoft har i en aktie-emission opnået en kapitaltilførelse på 53 millioner kroner. Virksomhedens kerneprodukt er en søgemaskine, MondoSearch, til virksomhedsspecifikke websites.


Der står både danske og udenlandske investorer bag investeringen på 53 millioner DKK i Mondosoft. Investorerne er Gilde (Holland), Vertex (Singapore), Dansk Udviklingsfinansiering og Kommunernes Pensionsforsikring. Nytegningen repræsenterer ca. en trediedel af virksomhedens aktier.


- Vi har høje forventninger til Mondosoft. Det er en meget professionel virksomhed med store kompetencer inden for søgeteknologi, webdesign, IT og e-commerce. Vi er overbevist om, at der er et stort marked for teknologier,
der kan gøre Internet anvendeligt for alle. Mondosoft er derfor en perfekt investering for os, og vi er meget glade for hjælpe denne dynamiske virksomhed på vej, siger Erik Averink, partner i Gilde IT Fund.


Det er anden gang på blot 12 måneder, at investorer skyder penge i Mondosoft. I forbindelse med etableringen af virksomheden i oktober 1998 skød Kommunernes
Pensionsforsikring og Dansk Udviklingsfinansiering hver 7 millioner kroner i virksomheden.


- Kapitaltilførelsen er en blåstempling af vores forretningsidé og en understregning af, at vi så rigtigt, da vi satte os for at udvikle MondoSearch. Med den udvidede kapital og den viden de nye finansielle partnere bringer
ind i virksomheden, står Mondosoft godt rustet til fortsat ekspansion, siger Laust Søndergaard, adm. direktør i Mondosoft.


MondoSearch er en avanceret søgemaskine, der i modsætning til de store søgeportaler på Internet som AltaVista, InfoSeek og Yahoo er udviklet til brug på virksomheders websites. MondoSearch giver bl.a. brugeren mulighed for selv at definere søgekriterierne og grupperer søgeresultaterne i overskuelige kategorier, der gør det nemmere at finde de bedste hits.


Søgemaskinen kan anvendes på små websites med under 100 sider op til store komplekse websites med mange tusinde sider. Eksempler på virksomheder, der anvender MondoSearch er USADATA.com, United Technologies, Danmarks Radio,
Unidanmark og Topdanmark.


- Vi investerede i Mondosoft allerede i forbindelse med etableringen af virksomheden, fordi vi troede på forretningsidéen og markedet. Mondosoft har
bevist, at virksomheden kan omsætte idéer til virkelighed og afsætte deres produkt. Vores seneste investering er et udtryk for vores tro på Mondosoft og på en god forrentning af vores investering, siger Peter Ibsen, Dansk
Udviklingsfinansiering.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    EG Danmark A/S
    Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

    Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

    27. august 2025 | Læs mere


    Computerworld Cloud & AI Festival 2025

    Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

    17. september 2025 | Læs mere


    IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

    IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

    24. september 2025 | Læs mere