Europa overhaler USA på nye it-kontrakter

Europa har overhalet USA når det gælder indgåelse af nye outsourcing-kontrakter.

Ifølge en analyse fra rådgivningsfirmaet TPI ligger Europa for første gang foran USA når der skal indgås nye outsourcing-kontrakter. I 2004 stod europæiske virksomheder for 49 procent af de nye kontrakter på 40 millioner euro og derover, mens USA fik 44 procent af de store kontrakter.

I forhold til 2003 er den samlede værdi af de nye indgående kontrakter i Europa mere end fordoblet til 28 milliarder euro.

De seks største globale outsourcing-spillere - IBM, CSC, EDS, Accenture, ACS og HP - er samlet gået tilbage med 38 procent i 2004.

I 2003 stod de seks giganter for 71 procent af markedet, mens deres samlede andel af de større kontrakter er faldet til 44 pct. i 2003.

Kun ACS har forøget sine markedsandele, mens HP ligger uforandret. Resten er gået tilbage. De seks store spillere bliver blandt andet udfordret af Siemens Business Services, som har haft stor vækst på outsourcing-området i det seneste år.

»At Europa nu har taget lederrollen inden for it-outsourcing overrasker mig ikke. Vi har været gode til at forstå fordelene ved it-outsourcing og føre dem ud i livet. Det næste store skridt bliver nu at overføre denne tendens til Application Management og til outsourcing af BPO, dvs. Business Process Outsourcing. Når virksomheder indser, at der også er mange penge at spare her, vil markedet virkelig begynde at ændre sig,« siger Lars Smith, dansk salgs- og marketingsdirektør i Siemens Business Services.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest