Kodak indleder priskrig på printerblæk

Kodak går ind på printermarkedet, hvor de med lavere priser på blæk vil udfordre Hewlett-Packard, Canon og Lexmark.

De fleste brugere ved, at printerblæk kan være en dyr fornøjelse. Ofte sælges printere billigt med et tab, der opvejes af en pæn indtægt på blækket bagefter.

Ved at udfordre den strategi vil kameraproducenten Eastman Kodak nu forsøge at trænge ind på et marked, der i dag domineres af firmaer som Canon, Lexmark og især Hewlett-Packard.

Kodak vurderer selv i en pressemeddelelse, at private kunder vil kunne spare op til 50 procent på brugen af printerblæk, da en sort-hvid blækpatron til deres printere vil få en pris på ti dollars (omkring 60 kroner), mens en farvepatron vil koste femten dollars (omkring 90 kroner).

Samtidig regner Kodak med, at der er baggrund for at tro på vækst på markedet.

Den formodning bygger på en undersøgelse fra InfoTrends, der tyder på, at folk begrænser deres brug af printere på grund af prisen på printerblæk, og at billigere blæk derfor vil få folk til at bruge printeren oftere.

I marts vil Kodak bringe to nye EasyShare printere på markedet i prislejet 150-200 dollars (omkring 900-1200 kroner), der bruger deres eget blæk. Kodak forventer at kunne tjene penge på både printere og blæk. En tredje printer til 300 dollars (1800 kroner) følger i maj.

It-eksperter er dog på forhånd skeptiske overfor, hvordan Kodak vil trænge ind på et marked, hvor der allerede er hård konkurrence, og hvor det vil blive dyrt at etablere sig.

Læs Eastman Kodaks pressemeddelelse her

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S