Det amerikanske postvæsen, U.S. Postal Service, har godkendt beta-testen af et nyt frimærke-system, kaldet Stampmaster Internet Postage, der er rettet mod hjemme-brugere og små virksomheder med et stort frimærke-forbrug. I stedet for at købe bunkevis af frimærkeark, eller investere i en frankeringsmaskine, henter man et gratis program fra StampMaster, og bestiller de virtuelle frimærker over Internet. Den nye frankeringstype, der kaldes "indicium", sendes i krypteret form over nettet, og kan derefter udskrives direkte på konvulutten med enhver printer. StampMaster Internet Postage skal gøre det nemmere og hurtigere at sende papir-breve, ifølge firmaet.