Web-guiden uge 26 - Nationalmuseet

Navn: Nationalmuseet


Adresse: http://www.natmus.dk


Emne: Kulturhistorie


Beskrivelse: "Danmarks centrale kulturhistoriske museum", som det hedder på hjemmesiden, er tilstede på Internettet med en flot og farverig hjemmeside, hvor der er gjort rigt brug af flotte billedillustrationer. På dansk og engelsk kan man læse om Nationalmuseet med hoveddomicil i et 1700-tals palæ i København, der beskrives som et levende kulturhus med et stort udbud af udstillinger og aktiviteter. De permanente samlinger fortæller om mere end 10.000 års historie og giver indblik i fremmede kulturer over hele verden. Skiftende særudstillinger sætter fokus på forskellige perioder og emner - i øjeblikket "Eldorado? Indianere i Andesbjergene og i Amazonlandet" og "Legetøjets verden - en verden i leg".


Design: Sjældent har jeg set en hjemmeside, hvor der gøres så righoldigt brug af flotte billedillustrationer. Nationalmuseets Internet-sider har et vellykket og stemningsfuldt design. Desværre betyder den gavmilde brug af grafik også, at siderne kan være mere end langsomme at hente ned - det burde være muligt at vælge en version, der kun består af tekst eller i det mindste et mindre antal billeder.


Opdatering: Det er svært at afgøre, hvor ofte dette websted opdateres - den mest opdaterede sektion forekommer at være kalenderen over museets særudstillinger.


Links: I modsætning til mange andre hjemmesider finder man ikke en dedikeret link-sektion, men rundt omkring er der strøet brugbare links.


Omfang: På hjemmesiden finder man oplysninger om alle museets permanente samlinger, afdelinger og aktiviteter. I mange tilfælde virker informationerne dog lidt overfladiske - her finder man ikke flere informationer end i museets trykte reklamemateriale. Hvis man forventer at finde beskrivelser af enkelte museumsgenstande, bliver man skuffet. En børneside indeholder informationer skræddersyet til de yngste Internet-brugere.
I Museumsbutikken kan man bestille 14 forskellige museumskopibestykker og betale per check eller efterkrav. Hvis man graver lidt dybere på hjemmesiden kan man støde på ægte perler: under "Afdelinger" kommer man f.eks. til Bevaringsafdelingen, hvor man kan læse spændende tekniske artikler om arbejdet med at konservere museumsgenstande - desværre kun på engelsk.


Samlet vurdering: Det er svært at klandre Nationalmuseets Internet-sider, som er flotte og spændende appetitvækkere til udstillingerne, men efter at have tilbragt lidt tid på hjemmesiden savner man alligevel lidt mere dybde. Det er ret åbenlyst, at teksterne ikke er produceret til mediet - Internettet - men hentet fra museets udmærkede trykte publikationer, hvilket er lidt synd. I sammenligning med det russiske Erimitage-museums hjemmeside (http://www.hermitagemuseum.org), hvor man finder en gigantisk digital billedsamling, blegner det danske Nationalmuseum lidt på nettet.


    Læses lige nu

      Annonce

      Capgemini Danmark A/S

      Microsoft AI Solution Architect

      Københavnsområdet

      Politiets Efterretningstjeneste

      GenAI-specialist i PET

      Københavnsområdet

      Event: Årets CIO 2027

      Andre events | København

      Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

      3. juni 2027 | Gratis deltagelse

      Navnenyt fra it-Danmark

      IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

      Annette Macsay Mostrup

      IFS Danmark A/S

      IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

      Pernille Solvig Graux

      IFS Danmark A/S

      Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

      Morten Jakobi

      Fellowmind Denmark A/S

      LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job