Når virksomheder benytter RFID-tags til at overvåge mennesker, opfordres de til at leve op til et nyt frivilligt sæt af regler.
Det er EU-Kommissionen som i går, onsdag, underskrev en frivillig aftale med erhvervslivet, civilsamfundet, ENISA (Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed) og organisationer, der våger over privatlivets fred i Europa, om at opstille retningslinjer for indførelse af udstyr til radiofrekvensidentifikation (RFID), af nogle kaldet radiobrikker.
Ifølge aftalen skal virksomhederne gennemføre en omfattende risikovurdering i forhold til privatlivets fred, før de bruger RFID-tags. Specielt når overvågningen drejer sig om følsomme personoplysninger som biometriske data, helbredsoplysninger eller identitetsoplysninger, skal virksomhederne passe på, siger aftalen.
Der findes ifølge EU-Kommissionen en milliard RFID-tags i Europa i dag i alt fra buskort til smarte kort, der anvendes til betaling af motorvejsafgift. Ved hjælp af mikroelektronisk udstyr kan data fra radiobrikker behandles automatisk, når disse bringes i nærheden af læsere, der aktiverer dem, opfanger deres radiosignaler og udveksler data med dem.
Den frivillige aftale siger blandt andet, at når forbrugerne køber varer med RFID-tags, bør disse deaktiveres automatisk, øjeblikkeligt og uden omkostninger - medmindre forbrugerne udtrykkeligt accepterer den potentielle overvågning.
RFID-tags i udstyr som mobiltelefoner, computere, køleskabe, e-bøger og biler kan give mange potentielle fordele for virksomheder, offentlige tjenester og forbrugerprodukter. Radiobrikkerne kan f.eks. gøre produkter mere pålidelige, øge energieffektiviteten og forbedre genanvendelsesprocesser. De kan betyde, at bilister kan betale bompenge uden at skulle standse ved betalingsanlæg, at ventetiden på bagage i lufthavnene nedbringes, og at produkters og tjenesteydelsers miljøpåvirkning mindskes.
Til gengæld er der også risiko for, at personer uden at vide det deler personlige oplysninger, eksempelvis ens adresse eller andre lagrede oplysninger.
