Hård straf for piratkopiering og industrispionage

Lovforslaget indeholder en række nye bestemmelser og udvider den eksisterende lovgivning til at omfatte digitale dokumenter og elektroniske penge. Justitsminister Lene Espersen foreslår bl.a. at piratkopiering, uretmæssig videregivelse af adgangskoder og industrispionage fremover skal kunne straffes med op til seks års fængsel.

»For regeringen er det af afgørende betydning, at vores lovgivning matcher den kriminelle virkelighed. Den teknologiske udvikling, der i en lang række sammenhænge er til gavn for os alle, giver desværre også mulighed for nye former for kriminelle aktiviteter,« siger Lene Espersen.

Justitsministeriets lovforslag hæver strafferammerne for en række forbrydelser og skal gøre det muligt at straffe gerningsmanden på et tidligere tidspunkt i hændelsesforløbet.

»Lovforslaget gør det endvidere muligt for Danmark at tilslutte sig en rammeafgørelse fra EU og en Europaråds-konvention om IT-kriminalitet. De ændringer, som foreslås i bl.a. straffeloven og retsplejeloven, er således også udtryk for, at Danmark tager aktiv del i den internationale bekæmpelse af IT-kriminalitet,« siger Lene Espersen.

Forslaget indeholder en række bestemmelser om såkaldte informations-krænkelser, som tager sigte på at beskytte IT-systemer med adgangs-begrænsning. Det gælder både kommercielle systemer - f.eks. internetaviser - og ikke-kommercielle systemer, f.eks. virksomhedens interne netværk.

Efter lovforslaget skal det være strafbart erhvervsmæssigt at videregive adgangskoder til sådanne systemer eller at udbrede adgangskoder i en videre kreds. Det gælder også for adgangskoder til særligt samfundsvigtige informationssystemer eller systemer, der indeholder personfølsomme oplysninger.

Justitsministeren foreslår at strafferammen skal fastsættes til bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder med mulighed for, at straffen kan stige til fængsel indtil seks år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Desuden foreslås det, at strafferammen i den eksisterende bestemmelse om hacking skal hæves fra bøde eller fængsel indtil seks måneder til bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder. Den skærpede strafferamme foreslås hævet fra fire til seks år.

Den skærpede strafferamme skal fremover også kunne anvendes, hvis der er tale om hacking af mere systematisk eller organiseret karakter.

Bestemmelsen om industrispionage i markedsføringsloven foreslås udvidet, så den også skal kunne anvendes på personer, der har lovlig adgang til den pågældende virksomhed - eksempelvis en gæst, der i forbindelse med sit besøg uberettiget skaffer sig kendskab til virksomhedens erhvervshemmeligheder.

I særligt grove tilfælde skal det være fremover være muligt at straffe industrispionage med fængsel indtil seks år.

Den maksimale straf for grove ophavsretskrænkelser - herunder piratkopiering - foreslås hævet fra fængsel i seks måneder til fængsel i et år og seks måneder.

Bestemmelsen foreslås endvidere udvidet, således at det i sig selv betragtes som en skærpende omstændighed, hvis man uberettiget gør et værk tilgængeligt for andre på internet.

Justitsministeren vil desuden indføre en ny bestemmelse i straffeloven om ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, som fremover skal kunne straffes med fængsel indtil seks år.

Fremstilling eller udbredelse af falske elektroniske penge, f.eks. Danmøntkort, skal fremover straffes med seks års fængsel i grove tilfælde.

Lovforslaget sidestiller den strafferetlige beskyttelse af elektroniske dokumenter med beskyttelsen af fysiske dokumenter i nogle sammenhænge. Med lovforslaget ændres bl.a. formuleringen af bestemmelsen om dokumentfalsk, så det klart fremgår, at den omfatter både skriftlige og elektroniske tilkendegivelser. Hermed vil bestemmelsen også omfatte eksempelvis falske e-mails.

Straffeloven indeholder i dag en bestemmelse om rådighedshindringer. Med lovforslaget foreslås bestemmelsen ændret, så den også kan anvendes, hvis der er tale om elektroniske rådighedshindringer. Det kan f.eks. være e-mail-bomber eller denial-of-service angreb, hvor ejeren eller de retmæssige brugere afskæres fra at råde over systemet.

Straffen skal efter forslaget kunne stige til fængsel indtil to år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder, f.eks. hvis der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.

Uberettiget angreb mod IT-systemer kan også have form af hærværk. Med lovforslaget foreslås strafferammen for hærværk hævet fra bøde eller fængsel indtil et år til bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder. I grove tilfælde skal hærværk kunne straffes med fængsel i seks år.

For at øge politiets muligheder for at efterforske IT-relateret kriminalitet foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven, som giver politiet mulighed for at pålægge teleudbydere at foretage såkaldt hastesikring af elektroniske data.

Justitsministeriet understreger, at bestemmelsen kun skal sikre de pågældende data mod at blive slettet, indtil der tages stilling til, om politiet er berettiget til at få adgang til dem.

Bestemmelsen giver derimod ikke i sig selv politiet adgang til at få de pågældende data udleveret - men politiet kan pålægge udbyderne at opbevare informationerne i op til 90 dage.