Advarselsbreve til pirater med opfordring om at stoppe den ulovlige fildeling har længe ligget højt på listen over seriøse indgreb, som musik og filmbranchen i flere lande gerne så indført.
I Danmark er parterne langt fremme med en frivillig aftale med teleselskaberne. Aftalen skal munde ud i et system, hvor et privat nævn sender breve til folk, som har delt beskyttede filer på nettet.
Bortset fra den detalje, at systemet kræver en lovændring for at internetudbyderne kan få lov at udlevere adresseoplysninger om kunderne, så spås systemet gode chancer for at blive virkelighed, ikke mindst hvis man spørger parterne selv.
At advarselsbreve kunne få fildelere til at holde igen blev tilsyneladende dokumenteret sidste år i en stor britisk undersøgelse. Den viste, at hele 70 procent af de adspurgte ville stoppe fildelingen, hvis de modtog en skriftlig henvendelse, som gjorde opmærksom på lovbruddet og bad dem indstille aktiviteten.
Nu har det samme firma, som stod bag 2008-undersøgelsen, lavet en ny undersøgelse, og spurgt om det samme - men med meget anderledes resultat.
I dag er gruppen af pirater, der vil reagere på en advarselsskrivelse, svundet ind til 33 procent.
Næsten to tredjedele af fildelerne vil med andre ord blæse højt og flot på emails og papirbreve med formaninger om at deres pirateri er ulovligt.
Den nye britiske undersøgelse bekræfter den undersøgelse, som ComON i samarbejde med Userneeds gennemførte tidligere i år. I ComON-undersøgelsen sagde kun 18 procent, at de ville stoppe ulovlig fildeling, hvis de fik et advarende brev.
Firmaet bag den britiske undersøgelse er et advokatfirma med speciale i medievirksomheder, Wiggin.
Forklaringen på den store forskel mellem de to britiske undersøgelser skal ifølge Alexander Ross, partner i Wiggin, findes i selve måden, spørgsmålene blev formuleret på.
"I den første undersøgelse i 2008 blev folk spurgt på en sådan måde, at det kunne være underforstået, at der ville komme en sanktion, hvis man ikke rettede sig efter advarslen. I den nye undersøgelse spurgte vi dem først om de ville reagere på en skriftlig advarsel, og derpå om de ville reagere på en trussel om sanktioner i form af lukning af deres internetforbindelse. Det fremgik altså, at den skriftlige advarsel ikke i sig selv indeholdt nogen sanktion. Det tror jeg, forklarer forskellen," siger Alexander Ross til ComON.
De seks største ISP'er i England indgik sidste år med den britiske telestyrelse som mellemmand en frivillig aftale med rettighedshaverne om at afprøve advarselsmodellen i en kortere forsøgsperiode. Hvor mange breve der er reelt nåede at blive sendt ud, er det ikke lykkedes ComON at få oplyst.
Alexander Ross vil ikke afvise, at forsøget, som ikke indebar sanktioner, har fået fildelere til at opfatte brevene som tomme trusler.
Spørger man partneren i Wiggin, der må antages at repræsentere musik- og film-branchens interesser, så er konklusionen, at hverken trusselsbreve eller informative skrivelser har nogen sønderlig indvirkning på folks piratvaner.
"Et brev er bare ikke nok," siger Alexander Ross
Han vil dog ikke bekræfte, at briterne af den grund er begyndt at blive mere imødekommende for 3 strikes-modellen.
"For få uger siden stod landets højeste embedmand på området Andy Burnham frem med en erklæring om, at Storbritannien ikke vil tage den franske model (3 strikes, red) i brug. For nylig blev han udskiftet på posten som led i Browns regeringsomdannelse, men jeg tror bestemt ikke, at det kommer til at påvirke regeringens holdning til at lukke for folks internet," lyder vurderingen fra Alexander Ross.
I næste uge forventes den britiske regering af fremlægge den såkaldte Carter-report om landets digitale fremtid. Flere iagttagere regner med, at Carter-rapporten vil indeholde forslag om, at landet indfører sanktioner mod fildeling.
Men hvis 3 strikes er ude og advarselsbreve er for lidt, hvad er der så af sanktionsmuligheder?
"Øh, well, jo der er jo den mulighed, at man ikke lukker for folks internet helt, men blot begrænser deres båndbredde. Det tror jeg vi kommer til at se," siger medieadvokaten.
Det er endnu ikke lykkedes ComON at få en kommentar til den nye britiske undersøgelse fra danske IFPI.
