Den smarte, trendy Internet-branche har også sine sociale bagsider. I San Francisco taler man ligefrem om en "invasion" af dot.com-firmaer, som har fremkaldt voldsomme protester fra befolkningen.
Problemet er stærkt stigende ejendomspriser, som følger i kølvandet på de mange nye Internet-millionærer. Helt almindelige indbyggere kan ikke længere betale deres husleje, som i gennemsnit er fire gange højere end for seks år siden.
Borgerforeninger og lejerorganisationer løber nu storm mod de høje huslejer. To protestgrupper har meldt sig til lokalvalget i november. De lover bedre kontrol med branchen og forbud mod etablering af Internet-firmaer i fattige byområder.
(Kilde: Futurezone/AFP)