Det er langt mellem de danske it-startups, der har succes med at blive internationale. En af de få, det er lykkedes for, er Just-Eat.
Da selskabet kom til verden, kort før dot-com-boblen bristede i 2001, stod det hverken skrevet i stjernerne eller ret mange andre steder, at fremtiden en dag skulle tegne lys. Faktisk var stifterne og et fusionerende selskab dengang så uenige, at selskabet reelt skulle overleve en intern krig med hadefulde magtkampe og beskyldninger om beskidte tricks.
Mad for 2,5 milliarder
Men Just-Eat tog næring til sig trods krisen, og i dag har firmaet det store, hårde ryk bag sig. Det danske firma er blevet verdens eneste globale madfirma på nettet og er langt foran nærmeste konkurrenter i størrelse og styrke. I det kommende år forventer Just-Eat at håndtere restaurations-retter, pizzaer, fastfood og sushi for en samlet værdi af 500 millioner dollars – det svarer til 2,5 milliarder kroner.
Fortidens mørke skygger kommer af og til frem for en dag, som da den oprindelige stifter på en blog sidste år gav sin version af forløbet omkring den tumulte opstart. Derudover har selskabets måde at gøre forretninger på skaffet det flere fjender, og dets metoder er stadig så kontroversielle, at man i dag må slås med et søgsmål anlagt af det konkurrende E-Takeaway, der mener at Just-Eat har overtrådt konkurrenceloven.
Men hverken retssager eller sure stiftere kan pille ved, at Just-Eat ligger klar til at høste fordelene ved at være en dominerende spiller på markedet for internet-baserede madtjenester.
Slugt det hele
I Storbritannien har Just-Eat simpelthen slugt hele madmarkedet, og firmaet er også størst i branchen i flere EU-lande og i Canada. Forleden indløb meldingen om, at Just-Eat nu også har etableret sig i Inden.
Med landgangen på det indiske kontinent er det oprindeligt århusianske Just-Eat blevet en verdensomspændende virksomhed, hvor kun Latinamerika, Kina og USA endnu venter som uopdyrkede markeder.
Flere steder sker ekspansionen gennem partnerskaber med allerede eksisterende internetbaserede madtjenester. I Sverige besluttede Just-Eat efter en hård start at gå i partnerskab med de eksisterende spillere. Den hudløst ærlige beretning om opstarten og ensomheden i et fremmed land kan læses på denne blog af Just-Eat-medarbejderen Martin Larsen.
Dansk profit
Regnskabstallene for det internationale Limited-selskab, der har hovedsæde i London, er ikke offentlige, men bruger man det danske datterselskab som målestok for forretningsmodellen, er Just-Eat en yderst lovende foretagende.
Da det lille firma Just-Eat Aps i Århus med under tyve ansatte kom ud af sit seneste regnskabsår – 2009 – var det med et overskud på 21 millioner kroner før skat. Året før var overskuddet før skat på 17 millioner kroner.
Den profitabilitet kommer de andre selskaber i koncernen dog ikke op på, siger Klaus Nyengaard, der har titel af koncerndirektør i det britisk-baserede moderselskab.
7.500 britiske restauranter
England er blevet det måske største og vigtigste marked for Just-Eat. Selskabet har over 7.500 restauranter og er den suverænt største mad-udbyder på nettet med en flere gange så stor omsætning som nummer to.
Just-East er også inde på det irske marked, selskabet er nr. 2 i Holland, nr. 1 i Belgien, nr. 1 i Norge og en mindre, men alligevel lokalt den største spiller i Canada.
Mange døde
Til sammenligning kan man remse firma på firma op, der har knækket nakken på at gøre et dansk it- koncept internationalt. Et af de mere markante var det århusianske projekt Engodsag.dk, mens kursusvirksomehden Microworld, står som en af de seneste. Andre eksempler er Milcom, Celenia og Handstep.
Så hvorfor kan Just-Eat, når andre så ofte fejler?
Får penge med det samme
En af de gode svar på Just-Eats vellykede succes skal sandsynligvis findes i modellen, hvor pengene kradses ind af mad-udbringeren – Just-Eat - der først senere sender en månedlig afregning til restauranterne, der leverer maden. Det giver en relativt bedre økonomi at starte på sammenlignet med andre modeller, hvor pengene først kommer ind senere. Restauranterne betaler en kommission i størrelsesordenen 8-10 procent til Just-Eat, der til gengæld skaffer dem ordrer via internettet.
Men Just-Eat skiller sig også ud ved at tilbyde en fast sammentømret bestillings- og betalings-infrastruktur og tilhørende support, der tilsammen giver et niveau for kundeservice, som fastfood-leverandører på nettet ikke altid har været kendt for.
Forskelle i madkultur
Restauranter, som melder sig under Just-Eats faner, får en lille box, som skal være online i åbningstiden. Her tikker bestillingerne ind, og restauranten kan melde om leveringstider og fortælle om eventuelle komplikationer, som Just-Eat melder videre til kunden.
Netop restaurationsbranchen er i særlig høj grad præget af forskelligartede forhold fra land til land og fra region til region.
Ifølge Klaus Nyegaard har Just-Eat også kunne spille dette kort til sin fordel.
”Vores koncept er at have stærke lokale teams. De er meget autonome,” fortæller han som forklaring på den særlige Just-Eat-model.
Penge fra CraizyDaisy og Cult
Den internationele ekspansion er sket med penge fra investeringsselskaberne SM Trust og Index Ventures, samt penge indskudt af de oprindelige investorer, den danske forreningsmand Carsten Mikkelsen. Sidstnævnte er kendt for diskotekskæden Crazy Daisy og energidrikken Cult, som mange har set på let provokerende outdoorreklamer.
Hvem der står bag SM Trust, der er passiv investor og hører hjemme på Gilbraltar, er det ikke muligt at få oplyst, men selskabet har udover Just-Eat skudt penge i webhostingfirmaet UK2Group og pokerfirmaet PKR.com.
Index Ventures skød i 2009 omkring 10,5 millioner britiske pund – cirka 100 millioner kroner - i det danske mad-eventyr.
Men er mad på nettet virkeligt så god en forretning, at Just-Eat kan fortsætte med at vokse?
Ifølge topchef Klaus Nyengaard er svaret ja.
Indisk styrke
”Just-Eat er den eneste internationale spiller på det marked – og vi har klaret det, selvom netop mad-kulturerne er meget forskellige fra land til land,” fortæller han.
Mest forskel i både mad-stil og forretningsliv er der i det nye marked, Just-Eat nu går ind på: Det indiske.
Den seneste ekspansion i Indien indebærer, at Just-Eat køber 60 procent af firmaet, der driver take-away-kæden HungryZone.com, og at det danske firma investerer yderligere 5-10 millioner dollars i det indiske.
Så mangler bare verdens største marked for fastfood bestilt over nettet: USA.
”Her bliver konkurrencen hård”, erkender Klaus Nyengaard.
”Men netop derfor er der ingen grund til at forhaste sig med at komme ind på det amerikanske marked. Vi vil hellere vokse os så store og stærke, som vi kan, i vores nuværende position, og så kigge på USA senere. Inden da er der hele Latinamerika, som vi har et godt øje til,” siger koncerndirektøren.
Efter en næsten ædegilde-agtig ekspansion er Just-Eat stadig sulten efter mere.
