Den meget omtalte IT-højskole, der skal modvirke manglen på kvalificeret IT-arbejdskraft i Danmark, kommer allerede til at åbne dørene næste år. Det er endnu ikke afgjort, hvor i hovedstadsområdet IT-højskolen skal ligge eller hvilket universitet den skal være tilknyttet, men målet er at højskolen skal vokse til en kapacitet på 1.000 studerende i år 2003. Højskolen vil tilbyde en række forskellige IT-relaterede uddannelser på universitetsniveau. Samtidig med oprettelsen af den nye institution skal de øvrige IT-uddannelser styrkes.