400 millioner euro, svarende til knap 3 milliarder kroner. Så mange penge måtte otte østrigske elselskaber betale til skattemyndighederne inden de for 200 millioner euro, svarende til 1,5 mia. kroner kunne sælge bredbåndsselskabet UTA til svenske Tele2 i november sidste år. Dermed tabte elselskaberne 200 millioner euro eller 1,5 mia. kroner på bredbåndsinvesteringen.
Og eksemplet fra Østrig er ikke enestående. Over hele Europa findes eksempler på stærkt forgældede bredbåndsselskaber, som har brændt fingrene i den intensive konkurrence med blandt andet nationale teleoperatører.
Flere af de danske elselskaber, som i øjeblikket er i fuld gang med at planlægge milliardinvesteringer i bredbånd regner med at kunne sælge det færdigbyggede fibernetværk til andre operatører, hvis ikke de selv får succes med driften.
I en rapport om det nordiske bredbåndsmarked advarer Danske Bank mod denne antagelse og nævner østrigske UTA, men også spanske Jazztel, svenske Song og norske Enitel som gode eksempler på selskaber, der er blevet solgt med store tab for de oprindelige ejere til følge.
Men hos elselskaberne tager man de udenlandske erfaringer med sindsro.
»Forretningsplanerne er lagt an på at det skal være rentabelt,« siger direktør for KE Tele, Claus Nøhr Lorentzen, der er formand for brancheorganisationen Dansk Energis bredbåndsudvalg.
Han kan dog ikke forklarer hvad det er de danske elselskaber vil gøre anderledes end de erfaringer man har gjort sig i andre europæiske lande.
