Danske elektronikbutikker fuppes for millioner

Svenske kreditsvindlere køber elektronik på afbetaling for derefter at forsvinde ud af landet. Butikkerne er blevet snydt for millioner.

Danske elektronikbutikker er blevet snydt af op mod 100 svenske svindlere, der har taget en ny form for kreditbedrageri i brug. Det skriver Nyhedsavisen.

Københavns Politi har derfor bedt sine svenske kollegaer om hjælp til at opstøve svindlerne, som er sluppet af sted med elektronik for et større millionbeløb.

»Nu skal vi finde ud af, om svenskerne overhovedet eksisterer, eller om navnene er fiktive. Derfor sender vi en mand til Sverige for at spore dem. Metoden, de har brugt, er at få sig en dansk folkeregister-adresse, som de bruger til at gå fra butik til butik og købe på afbetaling,« siger sektionsleder Asger Jensen fra Københavns Politis bedrageriafdeling til Nyhedsavisen.

En af de elektronikbutikker, der er blevet ramt af svindlerne, er Elgiganten, der sælger varer på afbetaling gennem Ikano Finans.

»Vi har politianmeldt sager for et ganske stort beløb. Mine kolleger i finansieringsbranchen er også ramt. Svindelformen er så omfattende, at den er døbt 'svensker-sager'. Nogle af svenskerne har endda brugt tomme danske lejligheder som folkeregisteradresse,« siger direktør Jesper Schmidt til Nyhedsavisen.

Den svenske kreditsvindel har ifølge Nyhedsavisen blandt andet også ramt telebutikker som Telia og Sonofon. Svindlerne skal angiveligt have returneret til Sverige med op mod 20 mobiltelefoner hver, som alle er købt på afbetaling. Herefter er telefonerne blevet benyttet, til de er blevet lukket.

»Jeg vil ikke komme det nærmere, end at vi har haft en hel del af sådanne sager. Og det har vi selvfølgelig taget vores forholdsregler mod,« siger Sonofons pressechef Peter Glüsing til Nyhedsavisen.

Svindelsagerne breder sig længere ud end København, da butikker i Århus og Nordsjælland også er ramt.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S