Nu kan du få Windows Vista version 2

Nu kan alle interesserede hente den aktuelle testversion af Service Pack 1, der indeholder så mange ændringer og forbedringer, at det næsten kan betegnes som Vista version 2.

Fra i dag kan Release Candidate 1 af den første Service Pack til Windows Vista hentes uden registrering på Microsofts hjemmeside. Pakken indeholder så mange fejlrettelser, forbedringer og ændringer, at det nærmest kan betegnes som Windows Vista 2.0. Men der er stadig tale om en testversion og ikke den færdige udgave af SP1, der først kommer til næste år.

Pakken fylder omkring 550 MB og ligger klar i en dansk sprogversion til http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?displaylang=da&FamilyID=be34577a-e925-48fb-9d6d-50fe9461f808" target="_new">download.

Listen over ændringer er lang, og den omfatter blandt andet en ny Internet Explorer, bedre stabilitet og dermed færre systemnedbrud, større kompatibilitet med ældre programmer og ikke mindst en ny aktiverings-procedure, hvor systemet ikke længere bliver deaktiveret efter 30 dage, hvis man ikke indtaster en gyldig nøgle.

Samtidig er der dog også sket stramninger, så det nu skulle være sværere at snyde aktiverings-mekanismen.

Microsoft har også frigivet et Windows Server Pack Blocker Tool, som it-administratorer kan bruge til at forhindre automatisk installation af SP1 gennem Windows Update, når den færdige version af pakken bliver frigivet. Det skal give virksomhederne tid til at teste pakken først, inden den rulles ud.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S