Selv om det 38 år siden Pong introducerede verden for de streger på en skærm der er blevet til World of Warcraft og Heavy Rain, så bliver computerspil stadig betragtet som noget nymodens djævelskab i landets fritidsordninger.
De fleste steder bliver børn og unge tvunget ud i snevejret efter en halv time foran skærmen. Pædagogerne betragter spil som inaktiverende og asocialt, skriver Metroxpress.
Men det er en misforstået og puritansk tilgang til computerspil, mener Carsten Jessen, som er lektor på DTU og igennem 20 år har forsket i børns brug af computerspil.
"Computerspil er leg, og det her går fuldstændig imod det, leg handler om, nemlig at blive optaget af noget. Den korte tidsramme betyder, at børn ikke kan spille de mest sociale og lærende spil. Man klager ofte over, at børn ikke kan koncentrere sig, men det her forstærker zapperkulturen," siger Carsten Jensen til Metroxpress.
Flere undersøgelse viser, aspil skærper kreativiteten og evnen til at tænke strategisk, men pædagogerne indskrænker alligevel de unge tid ved skærmen.
"Der er så mange myter om, at computerspil ødelægger børns leg, men tværtimod fremmer de leg og evnen til problemløsning. Pædagoger bør tvinges på kurser i det her," siger Carsten Jensen.
På pædagogstudiet er computerspil heller ikke populært i undervisningen.
"Det prioriteres slet ikke. Vi, der er studerende nu, er vokset op med computerspil og kan se det positive i fællesskaberne omkring spil, men der er stadigvæk en stærk forestilling om, at det er det dårligste i verden," siger Mette Lundstad, der er faglig sekretær i Pædagogstuderendes Studieorganisation.
Flere steder er problemet dog af ren praktisk karakter.
"Computerspil er en væsentlig del af børn og unges hverdag, og derfor har pædagoger pligt til at sætte sig ind i det. Jeg tror dog, tilgangen er meget forskellig rundtomkring, og så handler det også nogle gange om, at der er for få computere. Men der er da nok nogle myter at gøre op med," siger Allan Baumann, ungdomspolitisk ansvarlig i BUPL.
