IBM vil snart præsentere en ny mini-harddisk, der kan gemme op til 340 MB trods den ringe størrelse på 42.8 gange 36.4 gange 5.0 millimeter, skriver TechWeb. ATA-harddisken indeholder en enkelt plade, og roterer med 5.400 omdrejninger i minuttet (RPM). Harddisken vil kunne monteres på et kreditkort-stort PC Card, der kan indsættes i mobile og håndholdte pc'ere og digitale kameraer og bruges til overførsel af informationer. Harddiskene vil indeholde forskellige teknologiske nyskabelser, der bl.a. betyder at de bruger meget lidt energi og kan tåle stød i bukselommen.
IBM vil starte salget af den nye mini-harddisk i 1999.