Obama vil ikke opgive elektronisk kommunikation

Den kommende amerikanske præsident Barack Obama har ikke tænkt sig at opgive muligheden for at kommunikere elektronisk, når han flytter ind i det Hvide Hus.

Der har været skrevet meget om Barack Obamas forhold til moderne teknologi - han bliver stort set aldrig set uden sin elskede Blackberry - og han skal måske indstille sig på en meget anderledes dagligdag i det Hvide Hus. For der er tradition for, at præsidenten overlader den elektroniske kommunikation til andre. Dels fordi hele præsidentens skriftlige kommunikation skal arkiveres - det gælder også e-mail - og dels fordi mobile enheder bliver anset for at være en sikkerhedsrisiko.

Nu har Obama for første gang selv udtalt sig om emnet. I et interview med tv-journalisten Barbara Walters siger han, at han ikke har tænkt sig at begive sig i en form for informations-isolation, hvor han kun får oplysninger gennem mellemmænd.

»Jeg snakker lige nu med Secret Service, advokater og medarbejderstaben i det Hvide Hus for at sikre, at jeg også fremover får informationer udefra - og ikke kun informationer fra de ti eller tolv mennesker, der arbejder omkring mit kontor i det Hvide Hus og udgør den såkaldte 'boble',« siger Obama.

Præsidenten fortæller at han havde direkte kontakt med hundredevis af borgere gennem sin Blackberry under valgkampen og han har ikke tænkt sig at undvære den lille elektroniske hjælper. Hans medarbejdere er instrueret i at sende dokumenter i elektronisk form til hans smartphone i stedet for at udlevere papirkopier.

»Noget af det værste, der kan ske for en præsident, er at miste kontakten til det normale liv. Jeg vil stadig have fingeren på pulsen af borgernes problemer,« siger Obama.

Spørgsmålet om Obamas elektroniske kommunikation skal løses inden den 20. januar, hvor han bliver indsat som USA's 44. præsident.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job