Spamfighter-bestyrelse afgøres med terningekast: Thorborg er ude

Iværksætteren og Jubii-stifteren Martin Thorborg er fortsat på lønningslisten i Spamfigter, men sidder ikke længere i bestyrelsen.

Artikel top billede

Den kendte it-iværksætter, Martin Thorborg, har forladt bestyrelsen i sit eget selskab, Spamfighter. Allerede i 2007 trak Jubii-stifteren sig ud af den daglige drift af Spamfighter i Danmark, som han stiftede sammen med Henrik Sørensen i 2003, efter deres fælles Jubii-eventyr var slut.

Martin Thorborg fortsætter sit arbejde for virksomheden i afdelingen i Florida, hvor han bor sammen med sin familie.

Du trækker dig fra bestyrelsen i Spamfighter. Betyder det, at du har solgt din andel af selskabet?

»Nej nej, slet ikke, jeg ejer stadig 25 procent. Henrik (Sørensen, red.) og jeg har lavet forretning sammen i mange år, og vi kaster terninger om, hvem der sidder i bestyrelsen. Når der er et eller andet, ringer vi sammen og fikser det. Det er ret uformelt,« siger Martin Thorborg.

Han forklarer, at det bare er upraktisk at sidde i bestyrelsen, når der hele tiden er ting, som skal underskrives, og han jo altså bor i USA.

»Bestyrelser er et krav fra myndighedernes side om, at nogen tager et ansvar. Henrik ringede for et par måneder siden og spurgte, om vi ikke bare skulle lave det om, inden der skal underskrives årsregnskab. Henrik tager sig af alt det formelle,« siger Thorborg.

Martin Thorborg er fortsat på Spamfighters lønningsliste, og han passer kontoret, hjælper med PR og marketing og sparrer med Spamfighter-folkene, siger han.

»Spamfighter kører godt, og så går mine interesser et andet sted hen. Jeg bruger det meste tid på at vækste min iværksætterportal, Amino.«

Hjem om et år
At spamfighter-kontoret ligger i Florida og ikke i Californien og Silicon Valley, som man måske kunne forvente, er der en enkel forklaring på.

»Vi mødte en pige, som vi syntes var dygtig, og hun boede i Florida, så derfor blev det her. Florida er også meget billigere end Californien, og tidsforskellen til Danmark er kun seks timer, mens den er ni i Californien. I Californien handler det mere om virksomheder, der har brug for venturekapital. Det har vi ikke.«

Og så er vejret bedre i Florida end i Californien, mener Thorborg.

»Der er 28 grader her klokken otte om morgenen. Og jeg kan se, at poolen er oppe på 30 grader, og den er ikke opvarmet,« lyder det gennem mobiltelefonen fra den anden side af Atlanten.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S