Facebook-fiasko for videnskabsminister

En Facebook-gruppe, der skulle have givet ideer og input til digitalisering af Danmark blev en skuffelse for videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, som kun fik 25 konkrete ideer fra 25 borgere.

Danmarks videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, er skuffet over, at danskerne over Facebook blot gav 25 konkrete råd til, hvordan det digitale Danmark skal se ud. Det skriver dr.dk.

"Der måtte gerne have være flere forslag," erkender videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

For to uger siden siden oprettede hun et Facebook-event med en opfordring til danskerne om at give forslag og input til det digitale Danmark. Eventet finder du her. Ved lanceringen sagde ministeren ifølge dr.dk.:

"Da vi prøvede øvelsen internt i videnskabsministeriet, fik vi på 48 timer flere end 100 ideer. Hvor mange gode forslag kan vi så ikke få, når vi inddrager de millioner af danskere, der er på Facebook," sagde ministeren.

Kun 25 forslag
Ministeren siger, at 1000 brugere har været inde omkring Facebook-eventet, men at kun omkring 30 forskellige har skrevet eller kommenteret.

"Det har været spændende at lytte til de gode ideer, og vi er glade for de 25 konkrete forslag. Men tallet måtte da gerne have været højere," siger videnskabsministeren.

Eksperter i sociale medier siger til dr.dk, at sproget på Facebook-siden var for tungt, at initiativet virkede kunstigt, og at ministeren ikke var god nok til at reagere på de forslag, som kom.

"Mange politikere eller chefer har en ide om, at hvis man bare laver sådan en side med en opfordring, kommer svarene af sig selv. Men for at få det til at ske, skal man opbygge det. Man er nødt til at invitere folk og rose for gode bud eller involvere sig på siden. En god begivenhed har en aktiv vært. Videnskabsministeren har ikke påtaget sig en aktiv værtsrolle, eller for eksempel lukket eventen på en ordentlig måde og takket alle for deres bidrag," siger Andreas Johannsen, stifter og chef i Socialsquare, som er et konsulentfirma, der rådgiver virksomheder om sociale medier.

Der kom lidt flere forslag i Facebook-gruppen, inden den officielt lukkede i går.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pointsharp

    Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

    Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura