E-conomic hugger af C5-markedet

Ithuzet har succes med regnskabs-programmet E-conomic på bekostning af C5-systemet. E-conomic melder om europæisk ekspansion og en årlig vækst i omsætningen på 40 procent.

Den bornholmske it-forhandler Ithuzet i Rønne oplever så stor interesse hos kunder, der vil købe det webbaserede regnskabssystem E-conomic, at indehaver Steffen Nielsen sammen med sin hustru har startet et nyt firma, Regnskabshuzet, der skal tage sig af kundetilgangen.

»Det er bedre at være regnskabsforhandler end it-forhandler, for hun kan sælge alle sine timer,« siger Steffen Nielsen.

Ithuzet forhandler normalt regnskabssystemet C5, men efter at Regnskabshuzet blev startet for et år siden har ni ud af ti kunder valgt E-conomic frem for C5.

»Vi flytter flere kunder over på E-conomic. Der er et kæmpe behov for E-conomic, så det er gået over al forventning,« siger Steffen Nielsen.

Han fortæller, at E-conomic kun koster en brøkdel af et C5-system og selv om kunden også skal have lavet tilretninger og have migreret fra en eksisterende C5-installation, kan kunden spare så mange penge, at nogle slet ikke kan forstå det og ligefrem bliver mistroiske, når han fortæller, hvor billigt systemet er.

»Besparelserne er så store, at man ikke kan komme udenom dem,« siger Steffen Nielsen.

Han beskriver C5 som videnstungt at arbejde med og at det derfor er nemmere at indføre et E-conomic-system. I stedet for at tjene på licenssalget tjener han i stedet penge på implementering af systemet og kundernes efterfølgende outsourcing af deres bogholderi.

Mens Ithuzet stadig holder fast i it-salget, har Regnskabshuzet en anden tilgang til kundernes behov og ser E-conomic som et mulighed for at sælge regnskabskompetence og ikke til at sælge it-kompetence.

»Vi bevæger os i en anden retning end it-branchen,« siger Steffen Nielsen.

E-conomic’ europæiske ambitioner
E-conomic har ifølge administrerende direktør Torben Frigaard Rasmussen solgt mere end 35.000 licenser siden starten i 2001 og har i dag flere end 24.000 kunder, hvoraf langt de fleste findes i Danmark. Kunderne er små og mellemstore virksomheder med mellem en og tre brugere, og E-conomics oplever, at kunderne i dag er blevet trygge ved at have et webbaseret regnskabssystem.

»Samtidig har vores produktudvikling resulteret i, at vi har taget markedsandele fra flere af vores etablerede konkurrenter på markedet, siger Torben Frigaard Rasmussen, der er E-conomics administrerende direktør.

Halvdelen af de ny kunder migrerer fra et andet ERP-system, og han vurderer, at det især er C5, som står for skud, når E-conomic tager markedsandele.

»Vores system er let, billigt og enkelt at bruge, og vores bruger siger, at det er blevet sjovere at drive forretning, når de har fået vores system,« siger han.

Sidste år fik E-conomic et overskud på fire millioner kroner og en omsætning på 42 millioner kroner. Det var en stigning på 40 procent i forhold til året før, og Torben Frigaard Rasmussen regner med, at han også i år kan få en stigning i omsætningen på 40 procent.

Ambitionerne rækker til mere end det danske marked, og direktøren har sat sig som mål at være til stede i det meste af Vesteuropa. E-conomic er aktiv i Danmark, Sverige, Norge, England og har for nylig åbnet op for markedet i Tyskland, Polen og Spanien og næste skridt er Finland og Frankrig, hvor der skal være E-conomic-kontorer indenfor de næste tre måneder.

»Vores selskaber på de udenlandske markeder er på vej op i flere omdrejninger og sammenholdt med den kendsgerning, at onlineydelser vinder kraftigt indpas over hele Europa, så har vi en forventning om at opretholde de høje organiske vækstmål på cirka 40 procent for 2010,« siger Torben Frigaard Rasmussen.

 

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S