Elselskaber: Medarbejderbredbånd forvrider konkurrencen

Medarbejderbredbånd er ganske populært - dog ikke hos Dansk Energi, som mener, at den skattefri gode hæmmer konkurrencen og giver TDC og Cybercity konkurrencefordele.

Dansk Energi mener, at medarbejderbredbåndet skævrider markedet.

»Vi synes egentlig godt om tanken bag ordningen, men i praksis går det den forkerte vej, fordi medarbejderbredbånd er lig med adsl,« siger fibernetkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi, der er en paraplyorganisation for elselskaberne.

Han mener, at virksomheder fravælger el-selskabernes fibernet fordi de vil have den letteste løsning, der kan tilbydes alle medarbejderne. Den findes sjældent hos fibernetselskaberne, da de endnu ikke dækker i alle områder landet over.

Derfor mener Christian Berg, at politikerne med ordningen hindrer, at nye teknologier, som fibernet og mobilt internet over 3G, får lov til at brede sig.

Medarbejderbredbånd er helt eller delvist skattefrit. Når forbrugere sparer mellem 43 og 63 procent på skattefrit bredbånd, så er det svært for andre selskaber, der ikke sidder på medarbejderbredbåndet, at få de kunder, mener Christian Berg.

»Det er med til at cementere TDC's rolle som dominerende udbyder, og det er hæmmende for nye teknologier,« mener Christian Berg.

IT- og Telestyrelsens tal viser, at 214.000 har skattefrit bredbånd. Af dem er 154.690 kunder hos TDC, mens Cybercity sidder på 53.424 kunder.

At fibernetselskaber har svært ved at komme ind på markedet for medarbejderbredbånd, forstår Professor Mogens Kühn Pedersen godt. Han er institutleder hos Copenhagen Business School.

Han mener dog, at den primære årsag er, at fibernetselskaberne ikke dækker alle virksomhedens behov for forskellige teleydelser - virksomheder vil gerne undgå at have en masse forskellige leverandører.

»Hvis fibernetselskaberne skal komme i spil, så skal de finde tre-fire andre, som de kan lave en ny pakke med,« vurderer Mogens Kühn Pedersen.

Han peger desuden på, at mange af landets virksomheder er mindre og ikke har brug for at dække hele landet. Derfor er fibernettets udbredelse nok ikke den største hindring for at virksomhederne vælger fibernetselskaberne som leverandører.

En anden årsag til at teleselskabet 3 ikke har succes med medarbejderbredbånd kan være, at firmaerne ikke vil bruge selskabet som eneleverandør og udskifte medarbejdernes mobiler til 3G-mobiler.

»Det er altså lidt af et hop, og er det et system virksomhederne har brug for?,« siger Mogens Kühn Pedersen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S