Danske itforhandlere bag ulovlig it-eksport til Iran

En skandale, der handler om ulovlig eksport af it-udstyr til Iran, er under opsejling i den danske it-kanal. Det afslører CRN i det nummer, der kommer på gaden i dag.

En efterforskning, der kan føre til tiltale mod to eller tre danske it-firmaer, er i disse dage ved at blive afsluttet i Aalborg. Det handler om ulovlig eksport af it-udstyr, der er i strid med danske og europæiske regler om våbenkontrol.

Ifølge CRNs oplysninger er der tale om eksport af it-udstyr for millioner, som uretmæssigt er forsøgt solgt til Iran.

Det er PET der har grebet de danske firmaer i ulovlighederne, og forhindret at varerne har forladt landet. Det drejer sig angiveligt om et firma i Københavns-området, sandsynligvis en distributør, og to forhandlere på Aalborg-kanten.

Sagen ligger nu hos Aalborg Politi.

»Jeg kan bekræfte, vi har en sag. Det handler om, at vi har tilbageholdt en del udstyr, der har været på vej til Iran,« siger kriminalinspektør Ole Christensen fra Aalborg politi til CRN.

Sagen handler om, at det ifølge en EU-forordning ikke er tilladt at sælge embargobelagte produkter til regimet i Iran. It-udstyr betragtes nemlig som en såkaldt »følsom teknologi« og dermed i praksis som våben, når det ekporteres til lande uden for EU.

Den danske sag, der nu er under opsejling, handler ifølge CRNs oplysninger om et stort parti it-varer, som er forsøgt solgt til Iran uden godkendelse fra de danske myndigheder.

Det er PET, der har stået bag størstedelen af opklaringen inden sagen for et par måneder siden blev sendt videre til Aalborg Politi, hvorfra sagen snart sendes videre til anklagemyndigheden.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird