Transmetas Crusoe-processor bliver hjertet i den nye Tablet-pc-serie fra det fusionerede HP/Compaq. HP har valgt Transmeta som processorleverandør til firmaets kommende Tablet-PC-serie. Det skriver Wall Street Journal. Tablet-pc'erne er en videreudvikling af de prototyper, som Compaq præsenterede i marts.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
De finansielle detaljer i aftalen mellem HP og Transmeta er ikke offentliggjort, men den betegnes allerede som en sejr for det lille chipfirma. Transmeta fik ordren i skarp konkurrence med Intel og Via Technologies.
I april meddelte Transmeta at firmaet havde omsat for 4,1 millioner dollar i første kvartal. Det var en stigning på 273 pct. i forhold til de 1,5 millioner dollar, som Transmeta omsatte i fjerde kvartal 2001, men stadig langt mindre end omsætningen i første kvartal 2001 på 18,6 millioner dollar.