Princo opsluges af Canon Danmark

Princo, der gennem næsten 50 år har distribueret Canon fotoprodukter til den danske fotobranche, bliver pr. 1 oktober 2002 en integreret del af Canon Danmark.

Det er Canons strategi kun at have et distributionsselskab i hvert land og at eje dette selskab, forklarer communications manager Else-Marie Westh. Integrationen af Princo skal ses i det lys. Canon Danmark, tidligere Bruhn A/S, blev som en af de sidste uafhængige nationale agenter i Europa et fuldgyldigt medlem af Canon Europa i januar 1999, og med overtagelsen af Princo samler Canon-koncernen sine aktiviteter i Danmark under én hat.

Princos Canon-medarbejdere overføres til Canon Danmark. Og det er Else-Marie Wesths opfattelse, at det vil skabe stærkere bånd til fotoforhandlerne og styrke salget af digitale kamera, fordi Princo traditionelt har haft en god kontakt til denne kanal.

Princo har endvidere haft stor fokus på det store segment af professionelle fotografer og har opnået at gøre Canon til det mest foretrukne mærker blandt professionelle fotografer i Danmark.

Country manager hos Canon Danmark, Jens Belner, glæder sig over nu at få Princos ind i folden.

»Vi har i de seneste par år set, at Canons produktgrupper smelter mere og mere sammen. Med integrationen af Princo i Canon Danmark får vi nu mulighed for at kunne gå ud og tilbyde forhandlerne samlede fotoløsninger. Canon Danmark vil fremover fremstå som én samlet totalleverandør af de såkaldte imaging-produkter,« siger han.

»Nu, hvor Princo bliver en del af Canon Danmark, får vi kræfter til at supportere og servicere de danske forhandlere langt bedre, end vi har kunnet hver for sig. Den nye fælleseuropæiske Canon-organisation, som blev introduceret 1. januar, har medført øget fokus på stærk markedsføring og forhandlerservice, og dette vil de danske fotoforhandlere nu også få gavn af,« udtaler Jens Belner.

Princos hidtidige ejer, Fota-Fonex Holdingselskab A/S, vil fortsat drive serviceselskabet PW Service Center Aps. Dette selskab servicerer både analoge og digitale kameraer, og Canon Danmark vil også fremover gøre brug af PW Service Center Aps som serviceleverandør, oplyser Canon Danmark.

Fota-Fonex Holdingselskab A/S fortsætter også med at drive Westheimer A/S, der blandt andet markedsfører foto- og digitale produkter fra Minolta, Samsung og Polaroid.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S