Cpr-numre afsløret på nettet

Statens Arkiver får røffel fra Datatilsynet, fordi de brød regler for persondata og har lagt kirkebøger med cpr-numre for navngivne personer ud på nettet.

Ved en fejl har Statens Arkiver ulovligt offentliggjort oplysninger om navngivne personers cpr-numre. Det er sket ved, at kirkebøger, der var tilgængelige på arkivalieronline.dk og opstillet til selvbetjening på Statens Arkivers læsesale, indeholdt personnumre, der ikke må offentliggøres.

Efter en henvendelse fra en borger har Datatilsynet gjort Statens Arkiver opmærksom på, at informationerne er offentliggjort ulovligt. Derfor er kirkebøger fra ca. 1925 og frem nu midlertidigt fjernet fra arkivalieronline.dk.

En stikprøveundersøgelse viser, at forekomsten af oplysninger om personnumre er forholdsvis høj, også i kirkebøger fra før 1950. Men personnumrene kan dog ikke søges systematisk.

Når det gælder kirkebøger, der var udskrevet før 1950, er oplysninger om personnumre føjet til den oprindelige indførsel på et senere tidspunkt. Statens Arkiver fortæller at man ikke har kunnet konstatere nogen systematik i tilførslerne ud over, at de hyppigt forekommer i forbindelse med udtræden af og genindtræden i folkekirken og navneændringer.

Statens Arkiver lover at man så hurtigt som muligt vil sørge for, at det ikke længere er muligt at se de personnumre, som står i de kirkebøger, der nu er fjernet fra arkivalieronline.dk. Når dette er sket, vil kirkebøgerne igen blive gjort tilgængelige over nettet.

Rigsarkivaren har reageret ved at fastsætte en særlig længere tilgængelighedsfrist på 100 år for kirkebøger efter 1925. Det betyder, at der nu skal søges om adgang til at benytte kirkebøger, der tidligere var tilgængelige i landsarkivernes selvbetjeningsmagasiner.

 

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS