I dag er Microsoft på plads i sine nye lokaler på Tuborg Boulevard i Hellerup, hvor der er opstået et nyt IT-"hotspot" i København. Lokalerne ved Tuborg Nord er dobbelt så store som de tidligere lokaler i Ballerup, og det giver Microsoft mulighed for at realisere ønsket om at indføre et rent open space-kontormiljø, oplyser leverandøren.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
I Microsofts open space-kontormiljø sidder alle medarbejdere - inklusive direktøren - i åbne lokaler, hvor alle skriveborde ligner hinanden.
»Vi har set meget frem til at flytte i nye og større lokaler og glæder os til at tage hul på et nyt kapitel i Microsoft Danmarks historie. Med open space-princippet opnår vi et langt mere fleksibelt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan sparre med hinanden på tværs af traditionelle skel mellem afdelinger og funktioner. Vi har store forventninger til, at det også vil gavne produktiviteten,« siger Klaus Holse Andersen, adm. dir. i Microsoft Danmark.