Det er ikke nogen hemmelighed at Rosenmeier Electronics har haft ambitioner om at blive en nordisk spiller. Det har stået klart siden den hollandske Triade-gruppe overtog den nordjyske distributør.
Indtil videre er der imidlertid ikke blevet til noget med den nordiske ekspansion, og nu har Rosenmeier sat planerne på hold – for en tid.
Direktør Jørn Rosenmeier er dog ikke i tvivl om, at Rosenmeier Electronics skal ud i Norden.
»Jeg har rejst Rundt i både Norge og Sverige og fundet nogle gode sunde virksomheder, som vi gerne ville købe. Desværre har ikke kunnet blive enige om prisen. Derfor har vi sat det på stand by indtil prisen på virksomhederne eller prisen på penge retter sig ind,« siger Jørn Rosenmeier.