Bladbranche sammen om elektroniske magasiner

Aller, Bonnier og Egmont vil have danskerne til at læse elektroniske magasiner og er gået sammen om at lancere en fælles platform.

Artikel top billede

Normalt kæmper de om danskernes opmærksomhed og pengepung, men når det kommer til elektroniske magasiner, så vil de tre firmaer stå skulder mod skulder.

Aller, Bonnier og Egmont er gået sammen for at lave en fælles e-magasin platform. Et samarbejde der skal udforske muligheden for at lave et marked for digitale magasiner i Danmark.

Hvad der helt konkret kommer ud af samarbejdet, kan parterne ikke fortælle endnu. Men de vil blandt andet kigge på, om de i fremtiden kan bygge en fælles netbutik for e-magasiner. For lige nu er markedet nærmeste ikke-eksisterende.

”Det er jo den gamle diskussion om hønen og ægget. Der kommer ikke noget marked, før der bliver lavet nogen produkter. Så ved at lave nogle produkter kommer vi i dialog med forbrugerne og annoncørerne,” siger Bonnier Publications markedsdirektør Jesper Buchvald til ComON.

Det handler om standarder
Lige nu har ebogs-alliancen flere opgaver på to-do-listen.

Indholdsmæssigt skal der findes en måde at gøre læseoplevelsen på de digitale platforme unik. Og på det forretningsmæssige plan skal der findes nogle nye målemetoder og nogle nyskabende annonceløsninger, som annoncørerne gider at betale for – og som læserne gider at se på.
Generelt vil man forsøge at skabe nogle standarder på markedet. For at gøre det lettere at publisere – og dermed så rentabelt som muligt for udgiverne.

Men netop standarder har været det helt store spørgsmål i forbindelse med slagsmålet mellem Adobe og Apple, der ikke vil slippe Flash ind på iPad. Hvordan tackler man sådan nogen forhindringer?.

”Jamen, det er jo en kendsgerning, at Flash ikke kommer ind på iPad, så det må vi bare forholde os til. Men det er et meget godt eksempel på de tekniske udfordringer, vi står overfor. Der er ikke nogen tvivl om, at vi helst vil standardisere så meget som muligt, så vi kan opnå en så fornuftig produktionsøkonomi som muligt,” siger markedsdirektøren.

Han gætter på, at Bonnier hurtigt vil udgive en elektronisk udgave af et af sine magasiner, når iPad’en eller en anden e-bogs-læser officielt lanceres i Danmark for at eksperimentere med formen. Men hvor mange elektroniske blade, der kommer på gaden i den efterfølgende lanceringsbølge, vil han lade markedets efterspørgsel afgøre.

Men er der egentlig nogen, der har løst koden i forhold til at gøre e-magasiner digitale?

”I Bonnier-koncernen har vi selv været med fra starten, hvor den amerikanske magasin-division udgav Popular Science til iPad. Det synes vi selv, var et godt bud, men der er også mange andre, der gør det rigtig godt. For eksempel Wired. Men der vil komme mange flere bud på det i fremtiden. Det handler meget om et eksperimentere sig frem og gå i dialog med læsere og annoncørerne. Jeg er helt sikker på, at de ting, vi for eksempel ser på iPad'en i dag langt fra er det færdige produkt,” siger Jesper Buchvald.

De tre firmaer kalder deres samarbejde for Nordic Digital Magazine Initiative (NDMI).

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S