Artikel top billede

Smartphones kan give museskader

Overlæger advarer om, at brug af iPhone, HTC Desire og andre smartphones kn føre til museksader

Overlæger advarer mod at smartphones kan give museskader. En af de personer, som nu mistænker sin iPhone for at give gener, er Anne Bjerregaard Bang. Hun er en af de mange danskere, der har anskaffet sig en advanceret mobil. Ifølge analysefirmaet IDC købte 250.000 danskere en smartphone i sidste kvartal sidste år. Med en smartphone er det let at surfe på internettet og skrive længere emails.

For halvandet år siden mærkede den journaliststuderende første gang, at der var noget galt med højre hånd.

"Jeg fik ondt oven på højre hånd, og jeg blev hurtigt opmærksom på, at det kunne være på grund af min mus. Jeg blev bedre til at bruge den, og så forsvandt smerterne i en længere periode og kom kun tilbage, når jeg for eksempel skrællede kartofler," fortæller Anne Bjerregard Bang.

På det seneste er smerten dog kommet tilbage i hånden.

"I februar overtog jeg min kærestes gamle iPhone, og nu er smerterne kommet igen i min hånd. En aften, efter jeg havde surfet og spillet på telefonen, havde jeg så ondt i min højre hånd, at jeg slet ikke kunne bruge den, og det var vel at mærke en dag, hvor jeg slet ikke havde brugt min computer og min mus," siger hun.

Hun kan mærke, at hun bruger sin iPhone helt anderledes end hendes gamle Nokia-telefon. Den nye mobil ligger anderledes i hånden, fordi den er større, og især når hun kun betjener den med én hånd, kan hun mærke, det strammer i hånden og det hurtigere begynder at gøre ondt.

Overlæger advarer
Tidligere har en kirurg og teleselskabet Telenor advaret om, at sms-tastning kan give slidgigt. iPhones og andre smartphones kan give gener ved forkert brug, siger ledende overlæger fra København og Odense til ComON. 

"Det er fuldstændig det samme, som hvis du bruger andre værktøjer. Du sidder med en statisk belastning og bruger få muskler," siger Lilli Kirkeskov ved Arbejdsskade Medicinsk klinik ved Bispebjerg Hospital i København.

Hverken i København eller Odense har klinikkerne haft borgere, der har henvendt sig med gener, som de beskylder brug af en smartphone at være skyld i. Omvendt er det med smartphones som med al anden elektronik: Bruger man det forkert, kan det give gener, siger overlægerne.

"Hvis handlingen bliver gentaget mange gange, så vil jeg ikke afvise gener og muskelsmerter ved brug af smartphones," forklarer Lars Brandt, ledende overlæge fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital.

"Det kan måske give seneskedehindebetændelse, men så er det også meget intensivt brug," siger han.

For otte år siden var Lars Brandt en af forskerne bag en undersøgelse, som sagde, at museskader primært er midlertidige skader, altså gener. Smerten går altså som regel væk, hvis man stopper eller ændrer sin arbejdsgang. Ikke desto mindre er "museskader" kedelige for personer, der arbejder med elektronisk udstyr som en computermus eller eksempelvis skriver meget.

Tips og tricks
Lars Brandt har gode råd til smartphone-fans.

"Man skal nok være opmærksom på, hvor længe man bruger den. Det er nok det primære," siger overlægen.

Generelt er der en forhøjet risiko for gener ved brug af udstyr i mere end 20 timer om ugen, siger de to overlæger.

"Og så har det også noget at sige, hvor intensivt man bruger udstyret," forklarer Lars Brandt.

Brugere af smartphones skal altså være opmærksomme på musklerne, sørge for ikke at bruge telefonen på samme måde i for mange timer ad gangen og lægge mærke til, hvor mange kræfter, altså hvor meget energi, man bruger.

Derudover har det også noget at sige, om det er en "uvant" bevægelse, forklarer Lars Brandt. Derfor risikerer personer, der netop er blevet smittet af smartphone-feberen og bruger sin smartphone i mange timer dagligt, at mærke gener.

"Noget uvant, noget man ikke er vant til at gøre, eksempelvis male lejlighededen, male loftet, kan give smerter. Men det er ikke kronisk. Det går over så snart belastningen er væk," siger Lars Brandt.

En person, der i forvejen har gener efter brug af mus og belaster de samme muskler til at benytte en smartphone, kan desuden risikere at mærke en irritiation, vurderer Lars Brandt.

I det hele taget skal man overveje, om man kan variere brugen, siger overlæge Lilli Kirkeskov fra København. Det  handler om at undgå, at den samme muskel ikke bliver belastet.

"Hvis man gør generne værre, så kan man overveje, om man kan udføre handlingerne på en anden måde," siger Lilli Kirkeskov.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

IAM-medarbejder

IT & Co ApS

IT-tekniker

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Karrieremulighed inden for cybersikkerhed
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere