Danmarks telemyndighed, IT- og Telestyrelsen, overvejer at nedlægge dens teleguide.
Planen er at frigive de data, som teleselskaberne indberetter til styrelsen. Det er oplysninger om for eksempel om oprettelsespris, abonnementspris, opkaldsafgifter og minuttakster. Disse data skal ligge som rådata på www.digitaliser.dk og kunne bruges af private til at lave deres egne teleguider på baggrund af de data, som staten har indsamlet.
"Derfor forslås det, at når private teleguider opfylder behovet for gennemsigtighed på telemarkedet, nedlægges IT- og Telestyrelsens teleguide," skriver IT- og Telestyrelsen i et høringsbrev.
Teleguiden har fået kritik af telebranchen og teleanalytikeren John Strand, blandt andet for ikke at fortælle om forskellige mobilabonnementer, eksempelvis flatrate. IT- og Telestyrelsen har dog i store træk afvist kritikken. Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), imødekom dog i marts en del af klagerne.
Foreningen Dansk IT, der er et fællesskab for it-professionelle, hilser planen velkommen. De vil gerne hjælpe en ny tjeneste på vej, eventuelt ved at tilbyde serverkraft i begyndelsen.
"Dansk IT vil gerne være fødselshjælper ved at samle og understøtte en gruppe af software-udviklere, der vil skabe en open source teleprisguide," siger Anders Sparre, afdelingschef Dansk IT's politiske afdeling.
Han råder IT- og Telestyrelsen til at vente med at nedlægge teleguiden. Det er ikke nok med den ene, telepristjek.dk, som i dag er på markedet, mener han.
"Der skal også være sikkerhed for, at alle relevante typer teleprodukter er dækket. Telepristjek dækker for eksempel ikke fastnettelefoni," siger han.
Derudover mener han, at staten samtidig skal fortsætte med at indsamle sammenlignelige data om teleselskabernes priser, så længe de ikke enkle prisskemaer.
IT- og Telestyrelsen skriver, at offentliggørelsen af prisdata'ene er et led i Videnskabsministeriets initiativ Offentlige Data I Spil (ODIS). Hensigten er, at de data, som det offentlige indsamler, skal kunne bruges til mere og af flere. Erhvervslivet skal kunne benytte offentlige data som råstof til blandt andet innovative, nyttige tjenester, som kommer borger og andre virksomheder til gode. På den måde kan eksisterende offentlige data udnyttes til mange flere nyttige formål, end den offentlige sektor selv har kapacitet til.
