Nyt konsulentfirma skal hjælpe SAP-kunder

Det otte år gamle konsulentfirma Implement i Hørsholm har født et datterselskab, System Impact, som skal hjælpe de ifølge selskabet mange virksomheder, der har foretaget massive investeringer i SAP uden at opnå de forventede forretningsmæssige effekter.

Selskabet etableres med erfarne SAP-konsulenter og i tæt samarbejde med moderselskabet Implement, som arbejder med gennemførelse af strategiske forandringer inden for logistik og supply chain management samt lean manufacturing, projektorganisering og afsætningsudvikling.

»I samarbejde med Implement har vi langt større mulighed for at adressere udfordringerne vedrørende implementering, da vi tilsammen kan sikre, at forretningen tænkes ordentligt ind i projekterne. Men forudsætningen for at skabe succes er fortsat dyb faglig SAP-kompetence. System Impact er derfor et nyt SAP-konsulenthus med fokus på kompetencer inden for SCM, SRM, CRM og SEM,« udtaler Thomas Grosbøll, som er udnævnt til direktør for den nye virksomhed med det fulde navn System Impact - IT Management Consulting A/S.

35-årige Thomas Grosbøll kommer fra SAP-konsulenthuset R5, som er et datterselskab af Mærsk Data. Thomas Grosbøll har de sidste 10 år arbejdet med SAP og skal igennem sit arbejde for danske og udenlandske virksomheder have opnået et indgående kendskab til de udfordringer, som implementering af SAP medfører.

Implement ønsker at omsætte de bekostelige SAP-løsninger til resultater, der forbedrer kundernes bundlinje.

»Flere af vores kunder og mange andre større virksomheder har anvendt betydelige beløb på at implementere SAP. Baggrunden har som oftest været en business case, der lovede forbedret performance og dermed reducerede omkostninger eller forbedret kundeservice. Der er imidlertid kun få, der har fået det afkast af investeringen, som de havde forventet, og flere har fået nogle gevaldige skuffelser. Vi ønsker at hjælpe virksomhederne med denne gigantiske implementeringsudfordring,« forklarer Implements administrerende direktør Niels Ahrengot.

Foreløbig er der ansat syv konsulenter i det nye selskab.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S