Artikel top billede

Ree gyder olie på Zepto-vandene

Rigmanden Karsten Ree har is i maven trods meldingen om, at bestyrelsen i Zepto Computers anbefaler et nej til hans tilbud om at købe de resterende aktier i selskabet.

Tidligere på året skød Karsten Ree ny kapital i det kriseramte selskab og opnåede dermed en aktiemajoritet på godt 53 procent af aktierne. Efterfølgende tilbød Karsten Ree de øvrige aktionærer at købe de resterende aktier i selskabet til en pris på 2,94 kroner pr. aktie. Det tilbud anbefaler den øvrige bestyrelse nu aktionærerne at sige nej til.

Ifølge EPN skriver betyrelsen i en meddelelse til First North-børsen, at Rees bud er for lavt i forhold til den reelle værdi i Zepto. Bestyrelsen henviser blandt andet til, at Karsten Rees bud er under den gennemsnitlige aktiepris på 3,47 kroner pr. aktie, og at selskabets indre værdi snarere peger i retning af en endnu højere pris.

»Bestyrelsen finder således ikke grundlag for en generel anbefaling til aktionærerne om at acceptere købstilbuddet,« hedder det ifølge EPN blandt andet i børsmeddelelsen.

Men ifølge Karsten Ree er afvisningen ikke udtryk for en magtkamp mellem aktionærerne bag den ambitiøse pc-producent.

»Den pris jeg har meldt ud til de øvrige aktionærer, er den jeg vil betale. Men for mig er det ikke afgørende, om jeg ejer alle aktierne. Om jeg ender som 51 eller 91 procents-aktionær er for så vidt ligegyldigt,« siger Karsten Ree til CRN.

I foråret skød Karsten et tocifret millionbeløb ind i Zepto Computers, som efter adskillige nedjusteringer af sine regnskabsforventninger stod med et akut likviditetsproblem, der truede med at tage livet af selskabet. Efterfølgende har Zepto indgået aftale med distributøren Rosenmeier Electronics, som fremover skal stå for at bygge og distribuere Zeptos computere. Samtidig har Zeptos outsourcet sin serviceforretning til Infocare.

Karsten Ree afviser dog, at omlægningerne er optakt til ændringer, i selskabets ledelse, hvor Zeptos stifter Lasse Frost fortsat er administrerende direktør.

»Der skal stadig udvikles nye produkter og holdes styr på vores leverandører i asien, så den nuværende ledelse får nok at se til,« siger Karsten Ree.

Heller ikke Lasse Frost ser den store dramatik i bestyrelsens afvisning af Karsten Rees købstilbud.

»Jeg ser afvisningen af købstilbuddet som en tilkendegivelse af, at den resterende aktionærkreds tror på, at selskabet nu er på rette vej, og at der er udsigt til en fornuftig kursudvikling fremover,« siger Lasse Frost.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere