I morgen onsdag træffer de telepolitiske ordførere beslutning om ODF og/eller OOXML skal være obligatoriske ved offentlige anskaffelser af kontorsoftware.
ODF og OOXML er specifikationer af åbne formater til brug for elektronisk dokumentudveksling. Der findes en række andre (lukkede) formater end OOXML og ODF, men OOXML er det mest udbredte, da det bliver brugt af den dominerende kontorpakke Microsoft Office. Derfor kan man kalde OOXML for Goliath og ODF for David.
Begge formater er åbne standarder og i de forskellige versioner godkendt af ISO. De er dokumenterede og kan frit benyttes.
For at konkurrencen mellem forskellige kontorpakker kan udspille sig fuldt ud, er det nødvendigt, at dokumentformaterne er interoperable, dvs. kan udveksle dokumenter, der er lavet i forskellige kontorpakker og forskellige formater.
De to formater er ikke ens. ODF er et mindre format, mens OOXML er et større format, der understøtter flere funktioner og på en anden måde end ODF. Derfor er der i dag ikke fuld interoperabilitet mellem ODF og OOXML og heller ikke mellem de kontorpakker, der kun understøtter ODF.
Både leverandører, myndigheder og standardiseringsorganisationer er i gang med at udvikle bedre standarder. Desuden arbejdes der i ISO på at udvikle en fælles standard mellem ODF og OOXML, dvs. en interoperabel standard, der kan løse interoperabilitetsproblemet. Meget er nået, men al erfaring viser, at det tager længere tid end beregnet, og at der undervejs opstår nye problemer.
Det optimale for konkurrencen vil være, at alle kontorpakker understøtter en række åbne formater, som brugeren kan anvende afhængigt af, hvilken dokumenttype, der arbejdes med, og hvad de skal bruges til. Disse formater må nødvendigvis udvikles i et samspil mellem udbyderne af kontorpakker og standardiseringsmyndighederne.
Ved at gøre enten ODF eller OOXML til obligatorisk format ved offentlige anskaffelser tvinges udbydere af kontorsoftware til at benytte dette format. Herved tildeles ODF eller OOXML en fortrinsstilling, som vil sætte udviklingen af formaterne i stå. Fx vil der ingen interesse være i at udvikle en fælles standard, der tager det bedste fra ODF og OOXML. Arbejdet i ISO vil gå i stå på dette område. Valget af en af de to standarder vil altså bremse en helt nødvendig udvikling af standarden.
Ved at vælge begge standarder vil konkurrencen mellem formaterne blive bevaret, og der kan arbejdes videre med at løse de interoperabilitetsproblemer, som begrænser den fulde konkurrence mellem kontorpakkerne. Men vigtigst af alt er, at incitamentet til at udvikle bedre formater og kontorpakker bevares.
Ingen løsninger er ideale. Det synes alligevel oplagt at bevare den dynamik og konkurrencekraft, der findes i at vælge begge (evt. også andre) formater. Den dynamiske konkurrence er nemlig af vital betydning for fremme af udviklingen mod nye og endnu bedre formater og anvendelsesmuligheder.
Konkurrence- og standardiseringsmyndighederne skal til gengæld sikre interoperabilitet, når det gælder formater og kontorpakker med dominerende stilling. Mangel på interoperabilitet er i et sådant tilfælde et misbrug, der er forbudt og sanktioneret. På samme måde må det forventes, at konkurrencemyndighederne tager sig af konkurrencebegrænsninger og andre former for misbrug af dominerende stilling, som konstateres.
Lad være med at begrænse udbudet af formater eller at give bestemte formater fortrinsstilling. Lad Goliath og David føre kampen til ende med standardiserings- og konkurrencemyndighederne som ringdommere. Det er den bedste måde at sikre, at Danmark får del i den innovative udvikling, som er af afgørende strategisk samfundsmæssig betydning for fremtidens velfærd i Danmark.
---------
Niels Rytter er konkurrencerådgiver og tidligere kontorchef i Konkurrencestyrelsen. Mail: Niels.Rytter@konkurrenceraadgivning.dk
