Næsten alle teleselskaber dropper simlås

Mobiler er frie fugle på markedet. Blot et større selskab operatørlåser stadig.

Artikel top billede

Landets mobilselskaber er over en bred kam stoppet med at operatørlåse deres mobiler. Dermed kan kunderne lettere skifte teleselskab, når de er trætte af det gamle. Kunden slipper for at betale bøde, få hjælp af en specialist i en telebiks eller selv støve en kode op på internettet for at kunne gå over til en konkurrent, inden kontrakten udløber.

Både TDC, Telia og Telenor - samt deres datterselskaber - låser ikke telefonerne. Kun et større teleselskab, "3", låser fortsat mobilerne.

De store teleselskaber fortæller, at de får mere tilfredse kunder af at åbne telefonerne. Teleselskabet 3 hævder omvendt, at de ikke har problemer med sure kunder over deres låste telefoner.

Det seneste teleselskab, som overgav sig og tillod troløse mobiler er markedets gigant, TDC, med hver tredje danske mobilkunde. Giganten tog beslutningen sidste år.

"Der har været en masse gode argumenter set fra operatørernes side for at låse, men måske ikke så mange gode argumenter set fra kundernes side. For kunderne er det irriterende, hvis telefonen skal sim-åbnes efterfølgende," siger Christoph Nørgaard, direktør for Mobil, TDC Privat.

Derfor får TDC's kunder en bedre oplevelse af selskabet, når deres telefoner er frie, mener direktøren.

Det var dog ikke ene og alene jagten på tilfredse kunder, der fik TDC til at åbne mobilerne for brug hos konkurrenterne. Når en kunde skal have åbnet sin mobil, koster det teleskabet penge, fordi en medarbejder i kundeservice skal guide kunden. Samtidig måtte TDC til tider vente på at få nye modeller, hvis de skulle låses til TDC's net. Disse årsager var medvirkende til, at TDC sidste år tog beslutningen om at droppe simlåsen, forklarer Christoph Nørgaard. De sidste telefoner hos telegiganten blev låst i slutningen af sidste år.

Telia låser ligeledes ikke mobilerne. Det gælder også dataselskabet Call Me. Hvis Telia skulle sælge en telefon i dag med simlås, så er det fordi, den har ligget og samlet støv på lageret siden sommeren 2008, hvor Telia slap mobilerne løs.

Telenor og datterselskaber låser heller ikke, med undtagelse af Apples telefon.

Alle har brudt med låsetanken med parolen, at kunderne skal være tilfredse.

"Vi ønsker at gøre det så enkelt og let som muligt for både vores kunder og vores medarbejdere," siger Søren Dierks, indkøbsansvarlig i Telia Mobility.

 TDC's datterselskaber M1 og Telmore har også frie mobiler.

"Det er en vare, som kunden køber, så der er ikke nogen grund til at operatørlåse den," Michael Koch, pressemedarbejder hos Telmore.

"Vi mener, at det skal være kundetilfredshed og en god aftale, der binder kunden, og ikke jura og teknik," siger han.

Lås hos 3
Der er dog ét større teleselskab, der er låst fast. Teleselskabet 3, der har knap fem procent af landets mobilkunder, opertørlåser mobilerne. Det koster 500 kroner at få låst mobilen op under de seks måneders bindingsperiode, og derefter hjælper kundeservice gratis med at låse den op, hvis kunden ønsker det.

"Vi vil gerne have, at de bliver hos os," forklarer pressechef Stine Green Paulsen fra 3 om, hvorfor teleselskabet låser mobilerne.

"Det er ud fra en forventning om, at flere vil forblive kunder hos os," siger hun.

Kunderne ønsker at være kunder hos 3, når de køber telefonen hos dem, tror Stine Green Paulsen. Derfor har de som oftest ikke brug for at få låst den op, vurderer hun.

"Jeg tror, at man køber sin telefon hos os, fordi man gerne vil være kunde hos os," siger Stine Green Paulsen.

Hun erkender, at kunderne ville vinde på at få frie mobiler. Men teleselskabet har ikke problemer med sure kunder, der ringer ind for at brokke sig over låsen, hævder hun. Kunderne forventer ikke frie telefoner, mener hun.

"Selvfølgelig ville det være nemmere, hvis man bare kunne bruge den med dét selskab, som man ville, men mange ved godt, at det er sådan det er," siger pressechefen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S