Nye EET-opkøb på vej

Distributøren EET Nordic har fortsat appetit på opkøb blandt andre nichedistributører, siger koncerndirektør John Thomas.

Artikel top billede

EET Nordic-koncernen skal både vokse organisk og gennem opkøb af konkurrenter. Det siger koncerndirektør John Thomas, som efter eget udsagn i øjeblikket kigger på konkrete opkøbsemner uden at han dog vil sætte navne på, hvilke virksomheder EET har i kikkerten.

»Timingen er nogle gange lidt vanskelig i denne her slags processer, men vi regner i koncernen med at skulle foretage et til tre opkøb pr. år afhængig af størrelsen på de pågældende virksomheder. Vi kigger os omkring for at finde kandidater til opkøb, og man vil nok se, at vi også kommer til at opkøbe virksomheder i andre lande end Danmark, Sverige og Norge,« siger John Thomas.

De sidste fem år har EET Nordic foretaget i alt fem opkøb her iblandt de to distributører af overvågningsudstyr Safevision og Pro Online. Ifølge John Thomas er det sandsynligt, at EET igen vil vende blikket den vej.

»Overvågningsmarkedet er et interessant marked, som endnu ikke er specielt velkonsolideret, men vi kigger også på andre nicher som eksempelvis reservedele til computere og printere,« siger John Thomas.

EET Nordic er til stede i 16 lande og havde i sit seneste regnskab en omsætning tæt på en milliard kroner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S