Google på vej med med Chrome-pcer

Google kommer angiveligt allerede i november med sin første mobile computer med Chrome OS.

Artikel top billede

Senere i denne måned lancerer flere af de store producenter en ny generation af bærbare computere med Chrome OS fra Google. Det skriver Digitimes, der bruger betegnelsen smartbooks om de nye produkter – altså en kombination af en smartphone og en netbook.

Google vil også selv lancere sin egen Chrome maskine i november og bruge den samme strategi som kendes fra Nexus One-telefonen, fortæller kilder hos komponent-leverandører til den taiwanesiske nyhedstjeneste.

Ligesom med Android-mobiltelefonen Nexus One vil Google selv sælge den nye Chrome OS smartbook direkte til kunderne over nettet.

Den skal angiveligt fremstilles hos Inventec og den første sending bliver på 60-70.000 eksemplarer. Maskinen bruger en ARM-platform og den skal ikke sælges ude i butikkerne.

Acer og HP ventes at følge efter med deres egne Chrome OS produkter i december – fremstillet hos Quanta Computer – mens Asustek forholder sig afventende.

Det skulle være Apples store succes med sin iPad, der har givet producenterne blod på tanden til at forsøge sig med små mobile enheder, der bygger på en anden platform end Windows.

Chrome OS er et cloudbaseret operativsystem med Linux-kernel beregnet til netbooks og andre mobile enheder. Kildekoden blev allerede frigivet sidste år.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S