Navi Group stiler internationalt

Navi Group i Skanderborg med 27 medarbejdere er stille og rolig ved at køre sig i stilling som internationalt Navision-hus.

Virksomheden er langt fremme i overvejelserne om at sige »ja tak« til et tilbud om at blive det danske medlem af den international netværksorganisation Partner Power International.

Samtidig er Navi Group godt i gang med at etablere sine egne partner-alliancer på flere eksportmarkeder. Foreløbigt har man partnere i Belgien, Italien, Sverige og USA.

Navi Group har to ben, nemlig forhandlingen af M-press, der er et Oracle-baseret produktions- og annoncestyrings-system henvendt til aviser og forlag, samt et egenudviklet Navision-baseret produktionsstyringssystem, der primært henvender sig til ordreproducerende virksomheder.

Navision-løsningen er i Danmark primært rettet mod den grafiske branche, men selv om denne branche har haft det hårdere end de fleste andre i de senere år, har Navi Group ikke af den grund oplevet de store kvaler.

»Vi går i stigende grad efter ordreproducerende virksomheder på det generelle marked. Vi benytter vores specialviden om produktionsstyring og mange ordreproducerende virksomheder har de samme behov. Det er her vi ser mulighederne på det internationale marked, blandt andet fordi softwaren er udviklet og dokumenteret på engelsk,« forklarer Klaus Falkenvig.

Målet med den internationale satsning er at gøre virksomheden mindre konjunkturfølsom, hvilket tænkes at være konsekvensen af ikke at være bundet til et marked i et land.

Mere om Navi Group i dagens udgave af Computer Reseller News.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S