Finanskrisen rammer overalt.
Men medieafspilleren Miro prøver på fantasifuld vis at bevæge sig ud af krisen.
Det sker ved at lade brugerne blive "adoptivforældre" for en lille del af de tusindvis af linjer koder, der udgør medieafspilleren.
Man får altså ikke eneret til koden. Men forpligtiger sig blot til at at betale for den. En konstellation som kan sidestilles med en forældrerolle.
Miro var tidligere kendt som Democracy Player. Som navnet antyder, så er meningen med projektet, at man vil skabe en fri og åben medieafspiller. For eksempel kan Miro anvendes til at hente og afspille audio- og videopodcast. Afspilleren kan håndtere en lang række formater og fokuserer i øjeblikket meget på HD-indhold. Desuden er der indbygget BitTorrent-klient og muligheden for at downloade videoer fra YouTube og andre video-portaler.
Adoptivforældrene forpligtiger sig til at betale fire dollar om måneden med kan opsige aftalen til en hver tid.
Som tak for at adoptere en forældreløs linje kildekode får man et bevis og sit navn indskrevet i næste version af Miro.
Miro forbliver et open source-projekt.