Datatilsynet slår fast, at et trådløst netværk skal betragtes som en ekstern kommunikationsforbindelse, da den normalt dækker et større område, end der hvor det ønskes anvendt.
Derfor er et trådløst netværk et potentielt angrebspunkt, og Helsingør Kommune burde derfor allerede fra starten af have sikret netværket mod uvedkommendes indtrængen.
Borgeren, der fik adgang til netværket, anmeldte kommunen til Datatilsynet, for ikke at sikre uvedkommendes adgang til personfølsomme oplysninger. Men Datatilsynet konkluderer på baggrund af Helsingør Kommunes redegørelse til tilsynet, at borgeren ikke har haft adgang til personfølsomme oplysninger.
Datatilsynet er dog blevet opmærksom på, at Helsingør Kommunes trådløse netværk på anden vis ikke opfylder de sikkerhedskrav, som Datatilsynet stiller til trådløse netværk, hvori der transporteres følsomme personoplysninger.
Datatilsynet har fundet dette forhold kritisabelt og har bedt Helsingør Kommune om straks at bringe dette i orden.
Sagen fra Helsingør er endnu en understregning af, hvor vigtigt det er, at sikrer sit trådløse netværk mod udefrakommende.
