Artikel top billede

FDIH: Nets gebyrer malker e-butikker

E-butikker betaler op til ti gange mere i gebyr for at modtage dankort-betalinger end fysiske butikker, viser beregning fra FDIH.

9748 kroner. Så meget må en dansk e-butik årligt slippe til bankernes betalingsselskab Nets - det tidligere PBS - for at modtage 4.999 dankortbetalinger. Fysiske butikker kan nøjes med at betale 975 kroner. Det har FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel regnet sig frem til med udgangspunkt i Nets prisliste.

»Det er på høje tid, at der sker en reduktion i gebyrerne pr. betaling, når der i dag er over 100 gange flere betalinger årligt end i år 2000, som var det første hele år med Dankortbetalinger på nettet. E-handel og betalinger med Dankort på nettet har udviklet sig eksplosivt, så FDIH ønsker en ny og tidssvarende gebyraftale hurtigst muligt,« siger Annette Falberg, direktør i FDIH.

Siden dankortbetalinger på nettet så dagens lys i april 1999 har prisstrukturen stort set været uændret. Ideen var, at gebyrerne skulle dække drift og indtjening samt udviklingsomkostninger.

»De gamle udviklingsomkostninger er dækket, og aftalen er urimelig set i lyset af den eksplosive udvikling i antal dankortbetalinger på nettet. I dag oplever e-butikker med mange transaktioner at være økonomisk malkekvæg for Nets, hvor gebyrerne for Dankort på nettet giver Nets en indtægt på op mod 100 mio. kr. i 2011,« hævder Annette Falberg.

»Vi har derfor gjort Konkurrencestyrelsen opmærksom på gebyrforholdene, ligesom vi har taget kontakt til Nets for at få gang i en drøftelse om en ny gebyraftale. Vi forventer en gebyraftale med udgangspunkt i e-handlens vilkår, som de er i dag.«

Konkurrencestyrelsen har meddelt FDIH, at de vil se på problemet ved næste gennemgang af kortmarkedet i foråret 2011.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere