MUD-brugere vandt over tøjbutik

Københavnsk tøjbutik fik ikke held til at fravriste domæne fra MUD-forum.

Artikel top billede

Søren Schou er vant til at kæmpe med ord. Det kom ham til gode i en aktuel afgørelse ved Klagenævnet for Domænenavne.

Søren Schou er registrant af domænet Mud.dk, som i 1997 blev registreret for at blive et samlested og diskussionsforum for flere personer med interesse for MUD (Multi-User Dungeons). Tekstbaserede onlinespil der bedst kan beskrives som forgængerne til nutidens mere grafiske onlinespil som World of Warcraft. 

Men interessen for MUD er ikke længere den samme som i 90'erne. Derfor mente en københavnsk tøjbutik ved navn MUD (Men Under Development), at domænet kom mere til sin ret hos butikken end i hænderne på det hensynende MUD-fællesskab.

Men Klagenævnet for Domænenavne har netop afvist klagen. Mud.dk hører hjemme hos rollespillerne - uanset hvor lidt der bliver diskuteret på hjemmesiden.
 

Masser af emailtrafik

MUD.dk blev registreret i 1997, da 10 spillere og programmører ville have et sted at mødes om MUDs. Der bliver ikke længere debatteret så meget på hjemmesiden, men domænet @mud.dk er i tidens løb blevet mailadresse for mange brugere. Der er angiveligt oprettet 500 mailkonti på @mud.dk, som hver dag sender og modtager op til 1000 mails. Mailaktiviteten indgik i domæneklagenævnets afgørelse.

Desuden lagde nævnet vægt på, at MUD-forkortelsen ved søgninger i meget få tilfælde sættes i forbindelse med tøjbutikken. Det er derimod et udbredt ord i forbindelse med onlinespil. Derfor formodes de nuværende brugere af domænet at have en naturlig interesse for at beholde domænet og anvende det som hidtil.

Som et lille kuriøsum kan man i sagsdokumentet også læse, at den nuværende registrant mener, at domænet har en særlig affektionsværdi for ham, da "mud" angiveligt var det første ord, han ytrede som spæd. Dette argument blev der dog ikke lagt vægt på, men han fik altså alligevel lov til at beholde domæne trods alt.

Klagenævnet blev sidste år kritiseret for ikke at anerkende, at domæner kan have en stor betydning for registranter, selv om der ikke er trafik på hjemmesiden; at domænet altså i stedet anvendes til mailserver eller ftp-overførsler. Det var blandt andet den kritik, der kom i kølvandet på afgørelsen vedrørende Orango.dk og Eof.dk.


Men afgørelsen i den aktuelle sag og i afgørelsen om Tabularasa.dk fra november understreger, at mailbrug sagtens kan være en gyldig grund til at beholde et dansk domæne. At et domæne primært bruges til mails indgår i den række modstående almene hensyn, som må afbalanceres over for hinanden, og som nævnet ifølge domæneloven skal tage højde for i de individuelle sager.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job