Skelbæk ny nordisk chef for Symantec

Efter halvandet år som dansk chef for Symantec rykker Jan Skelbæk nu et skridt op ad og bliver direktør for Norden og Baltikum.

Det er med ambitionen om at amputere end del af indholdet i jobbet, at Jan Skelbæk har sat sig i stolen som direktør for Norden og Baltikum hos Symantec. Han mener nemlig, at mere ansvar bør fordeles ud på landecheferne.

I første omgang bliver Jan Skelbæk ved med at være både chef for Symantec i Norden og Baltikum, samtidig med at han bibeholder sit ansvar for Danmark.

»Hvis vi får lavet organisationen om, så der bliver fordelt mere ansvar ud til de enkelte lande, så vil det måske kunne lade sig gøre at kombinere stillingen som dansk chef med det nordiske chefansvar,« siger Jan Skelbæk.

Skelbæk afløser Torgny Gunnarsson, der er rykket op i hierakiet hos Symantec. Han er blevet chef for Symantec i Nordeuropa, det vil sige England, Irland, Norden og Baltikum.

Skelbæk blev derfor tilbudt stillingen som direktør for Norden og Baltikum. Han fortæller at en klart medvirkende årsag til at han har valgt at tage udfordringen op, er at han i foråret i en periode overtog et midlertidig ansvar for Symantec i Norge.

»For mig svar det en god oplevelse. Jeg synes det var spændende at kunne komme ind og påvirke en organisation positivt. Hvis det ikke havde været for den oplevelse havde jeg nok takket nej til jobbet som nordisk chef,« siger han.

Skelbæk fortsætter med at være chef for Danmark og Norden frem til 1. april, hvor et nyt regnskabsår begynder. Derefter bliver det afgjort, om han fortsætter med at have det danske ansvar sideløbende med det nordiske, eller om han helt skal hellige sig Norden.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S