ARBEJDSRETTEN: : 44 Prosa-medlemmer må ikke strejke

Arbejdsretten har taget luften ud af Prosas strejke. Kun 5 ud af de varslede 49 Prosa-medlemmer må strejke.

CSC kan ikke i denne omgang rammes, hvor det gør mest ondt.

Arbejdsretten har  afgjort, at 44 ud af de 49 CSC-ansatte, som var udset til at gå i strejke, ikke må gøre det alligevel. De er nemlig tilknyttet driften af kørende systemer, og dermed kommer strejken i strid med en fredsaftale mellem parterne. Sådan lyder en fortolkning af Arbejdsrettens kendelse i dag ifølge CSCs-direktør Lene Christensen.

Hos Prosa erkender næstformand Hanne Lykke, at fagforbundet har tabt i arbejdsretten.

”Men det, retten har sagt, er blot, at man for en dels vedkommende ikke må sende folk i strejke, hvis de delvist arbejder med et område, der er omfattet af fredsaftalen. Det betyder, at vi efter rettens kendelse nu skal gennemgå med CSC hver eneste af de lockoutede, samt de 35 af vores medlemmer, som der er tvivl om.  Og kan vi ikke blive enige med CSC om, hvorvidt personen udelukkende arbejder med områder, der er omfattet af fredsaftalen, så må spørgsmålet gå videre til arbejdsretten. Bolden er med andre ord sendt til hjørne,” siger Hanne Lykke til CRNs søstermedie ComON.

Ni af de i alt 49 prosamedlemmer, der var udset til strejke er der ikke tvivl om: De må ifølge arbejdsretten ikke strejke som følge af fredsaftalen. Fem af de 49 må gerne, da de ifølge Arbejdsretten ikke arbejder med drift, som kommer på tværs af fredsaftalen.

At det netop var driftsfolk, Prosa ville sende i strejke, skyldes, at driftsforstyrrelser ville kunne få håndgribelig og skadelig virkning for CSCs store kunder, blandt andre politiet, Skat og CPR-registret.

Med Arbejdsrettens afgørelse kan det blive markant sværere for Prosa at gennemføre en konflikt, der for alvor kan mærkes hos modparten.

Prosas næstformand Hanne Lykke har tidligere sagt til, at målet med strejken på CSC er at ramme virksomheden så hårdt, at det gør ondt.

Hun bekræfter i dag, at de fem, der foreløbig har fået grønt lys af Arbejdsretten til at strejke, vil starte strejken en af de nærmeste dage.

Fredaftalen mellem parterne er opsagt med virkning fra 1. juni. Efter denne dato kan Prosa sende samtlige driftsfolk i strejke.

Læs hele dommen fra Arbejdsretten her.


 

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Network engineer - Datacenter & Automation

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Business Architect

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Linux Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network