Hvordan kan film- og musikindustrien for fremtiden tjene penge, samtidig med brugere kan dele filer? Det spørgsmål har partiet De Grønne stillet ved den nylige konference "Financing Culture in the Digital Era."
Der blev fremlagt flere kreative bud på betalings-modeller på konferencen. Her er tre af dem:
Frivillig betaling
Modellen "Kulturel flatrate" tillader, at private frit bruger publiceret indhold, hvis det ikke er til kommerciel brug, altså eksempelvis videresalg. Modellen er udviklet af den tyske sociolog, Volker Grassmuk. Den kræver blandt andet, at brugerne frivilligt donerer penge til gengæld for frit at kunne hente musikken over eksempelvis peer-to-peer-netværk. Sociologen slår samtidig et slag for, at netaktivister går fra at være imod eksempelvis 3-strikes og ACTA til aktivt at skabe en ny social kontrakt mellem indholdsproducenter og forbrugere. Sociologen nævner blandt andet en undersøgelse, som siger, at en forbruger bør betale fem dollar om måneden.
Gebyr på internetabonnement
Hvis alle internetabonnenter betaler et sted mellem 40 og 60 kroner over den månedlige regning, burde de frit kunne hente musik og film. Det mener en af stifterne bag den franske borgerretsorganisation, La Qadrature du net, Philippe Aigrain. Pengene skal så dsitribueres videre til kunstnerne. Aigrain, der arbejder som direktør for et softwarefirma, mener, at kopiering er en basal rettighed.
Mikrobetaling
Peter Sunde, en af de oprindelig bagmænd på Pirate Bay, talte varmt for sin løsning, Flattr, som ComON tidligere har beskrevet. Flattr er en mikrobetalingsløsning, hvor internetbrugere donerer mellem 15 og 700 kroner om måneden. Ved at nominere bestemte værker, ryger pengene videre til dem, som ifølge brugerne fortjener at blive belønnet. En netbruger kan eksempelvis trykke på en knap på en blog. Derved modtager bloggeren penge fra Flattr.
