Telelicens sælges af Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Ombejlet telefrekvens i 450-470 MHz-frekvensbåndet skal i auktion 6. december hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

En telelicens, der er velegnet til langtrækkende mobilt bredbånd, skal i auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner den 6. december, oplyser IT- og Telestyrelsen.

Den lille frekvensklump, der ligger i 450-470 MHz-frekvensbåndet, er særdeles ombejlet på trods af den lille båndbredde. Den mindre internetudbyder Net1 ejer i dag licensen, men fik tidligere på efteråret sat en skræk i livet, da et andet firma viste interesse for licensen, som udløber ved årsskiftet. Eftersom der er flere om buddet skal licensen - der en den ene af Net1's to licenser - i auktion, afgjorde telemyndigheden i oktober. Truslen om at miste licensen fik ifølge Net1 selv firmaet til at droppe planer om på nuværende tidspunkt at fremtidssikre nettet med en licens i 1800 MHz-båndet. Licensen i det høje bånd fik teleselskabet 3 til gengæld i oktober uden konkurrence og dermed til spotprisen på fire millioner kroner.


Teledirektørs død skaber tvivl

Det er dog slet ikke sikkert, at Net1 bør være bekymret for at miste licensen i det lave bånd. CRNs søstermedie ComON har afsløret, at det var firmaet DanCell, der også vil have fingre i den langtrækkende frekvens. DanCells ejer, televeteranen Erik Hornung, døde i september i en alder af blot 56 år. Det har skabt tvivl om, hvorvidt firmaet - der nu blot består af ejerens personlige assistent og nogle eksterne konsulenter, vil føre idéen om at skabe maritimt bredbånd til boreplatforme og skibe i Nordsøen ud i livet. De arbejder dog angiveligt på at gennemføre projektet.

 

Velafprøvet auktionsssystem

IT- og Telestyrelsen oplyser, at frekvensauktion afvikles som en web-baseret auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner med brug af auktionshusets sædvanlige internetbaserede auktionssystem.

Der udbydes én tilladelse i auktionen, og der er hverken fastsat særlige krav i tilladelsen om udbudt teknologi, tjenester eller dækningskrav. Derfor har IT- og Telestyrelsen valgt et meget enkelt, nemt og velafprøvet auktionsssystem, så frekvenstilladelsen kan blive tildelt på en hurtig og effektiv måde til det selskab, som vurderer at kunne få størst nytte og indtjening af at erhverve tilladelsen.

Tilladelsen træder i kraft den 1. januar 2011 og udløber den 23. januar 2022.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest