HP-formand kalder Hurd for løgner

Fjendskabet mellem HP og Oracle har fået nyt brændstof, efter at HP-formanden Ray Lane i et brev til New York Times beskylder Mark Hurd for at have løjet gentagne gange.

Artikel top billede

Forholdet mellem samarbejdspartnerne HP og Oracle er i den seneste tid blevet dårligere og dårligere og har nu antaget former, der minder om et regulært hundeslagsmål.

Seneste har den nyindsatte HP-formand Ray Lane valgt i fuld offentlighed at skyde med skarpt mod HPs nyligt afgåede topchef, Mark Hurd.

»Mr.Hurd krænkede tilliden til HPs bestyrelse ved gentagne gange at lyve under efterforskningen af sagen om hans adfærd. Han har krænket adskillige elementer af HPs regler for god opførsel, og han har udvist en alvorlig mangel på integritet og dømmekraft. Det var med enstemmighed, bestyrelsen tog beslutningen om hans afgang, inklusive de syv medlemmer Hurd selv fik ind i bestyrelsen,« lyder anklagerne fra Ray Lane i et brev til New York Times.

Det hele startede, da HP-topchefen Mark Hurd i sommer blev afskediget fra HP efter en sag med beskyldninger om sexchikane og bilagsrod.

Kort tid efter valgte han at gå over til konkurrenten Oracle, hvilket fik HP til at true med sagsanlæg, angiveligt af frygt for at deres tidligere topchef ville afsløre forretningshemmeligheder.

Denne strid blev dog løst med et forlig for et par uger siden.

I mandags blussede stridighederne op igen, da HP annoncerede ansættelsen af den tidligere SAP-chef Léo Apotheker som Hurds afløser.

Oracle har nemlig et gammelt mellemværende med SAP, som stadig spøger, og som nu bliver brugt til at »drille« HP.

I 2007 sagsøgte Oracle nemlig SAP for et intellektuelt tyveri foretaget af den nu tidligere SAP-division TomorrowNow. SAP har tilstået, men de to parter er stadig ikke nået til enighed om, hvor meget erstatningen skal lyde på.

Drilleriet fra Oracle består i, at man nu har valgt at indkalde den nye HP-chef, Léo Apotheker, som vidne i sagen og på den måde prøver at koble Apotheker til SAP-tyveriet.

»Oracle har forfulgt denne sag i årevis og har aldrig fundet beviser for Mr. Apothekers involvering i TomorrowNow-sagen. Det var først, da han blev udnævnt til ny HP-topchef, og Oracle dermed fik andre motiver til at forbinde ham med sagen, at Oracle pludselig fandt det relevant at indkalde ham som vidne,« skriver HP-formanden Ray Lane i brevet til New York Times.

Han skriver desuden, at selv om han ikke sad i bestyrelsen, da Hurd blev afskediget, er han sikker på, at han også ville have stemt for Hurds afgang.

»Bestyrelsen havde simpelthen ikke noget alternativ,« skriver han.
 

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk systemansvarlig / ingeniør inden for taktisk datalink

    Københavnsområdet

    LINK Mobility

    Support Specialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S