Intet svar på størrelsen af cookie-bøder

Hvor meget skal danske hjemmeside-ejere betale for at overtræde cookie-regler? Det har myndighederne ikke styr på - endnu.

Artikel top billede

De danske myndigheder er endnu ikke i stand til at svare på, hvad hjemmeside-ejere risiskerer at måtte betale som straf for at overtræde de kommende cookie-regler. Bødestørrelsen er ikke "aktuel", siger kontorchef Kresten Bay fra IT- og Telestyrelsens sikkerhedskontor, som i realiteten vil stå for en eventuel bødeuddeling.

"Som jeg også har meldt ud tidligere, så synes jeg heller ikke, at hele bødediskussionen er så aktuel lige nu. Det, vi fokuserer på nu, er, at branchen nu får mulighed for at kommentere på bekendtgørelsen og komme med et bud på, hvordan de kan imødekomme de nye krav," skriver Kresten Bay i et emailsvar til CRNs søstermedie ComON. 

IT- og Telestyrelsens embedsmænd har kigget i lovgrundlaget, og kontorchefen oplyser nu, at bødestørrelsen vil fastlægges ud fra parametre som overtrædelsens karakter, den tilsigtede økonomiske fordel ved overtrædelsen, virksomhedens omsætning og lignende. Kresten Bay kan ikke give et fingerpeg om størrelsen på mindste eller største bøde.

"Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget generelt om, hvor store bøder, vi forestiller os at ville tildele. Dette må vise sig i takt med, at der udvikler sig en administrativ praksis i vores håndtering af eventuelle klagesager," siger Kresten Bay.

Bødesanktionen kan ifølge lovens bogstav blive relevant, når den nye cookie-bekendtgørelse efter planen træder i kraft den 25. maj. IT- og Telestyrelsen har dog tidligere indikeret, at de lader bødeblokken blive i skuffen til at begynde med. Samtidig har Kresten Bay dog understreget, at dansk lovgivning naturligvis skal overholdes.

Webbranchen har dog svært ved at give endelige svar på, hvordan de kan leve op til krav om bedre information og bruger-samtykke til cookies. Ingen forventer at have en færdig samtykkeløsning klar til den 25. maj. Alle - både branche, embedsmænd og forbrugerorganisationer - efterspørger desuden løsninger, der fungerer i hele Europa. Det kan gøre processen endnu mere besværlig.

Samtykke er største knast

En stor knast er spørgsmålet, om hvorvidt et samtykke skal være forudgående (pop up, eksempelvis) - eller om det er nok  med et stiltiende samtykke med mulighed for efterfølgende tilbagekald af samtykke. Den danske cookie-bekendtgørelse præciserer ikke, hvilken form for samtykke, som ønskes.

Når IT- og Telestyrelsen modtager klager over brud på cookie-reglerne, vil embedsmændene i første omgang rette henvendelse til den pågældende hjemmeside-ejer, har Kresten Bay har tidligere oplyst.

"...og så tager vi den derfra," uddybede Kresten Bay ved sidste uges cookie-konference, som IT- og Telestyrelsen havde arrangeret.

Den offentlige høring løber frem til den 1. april. IT- og Telestyrelsen har tidligere indikeret, at branchens svar kan munde ud i ændringer i bekendtgørelsen, som træder i kraft 25. maj.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network