Danske politikere vil beskatte Googlesøgning

Socialdemokraterne, Radikale og SF er klar med fælles medieudspil og vil undersøge, om det er muligt at lægge en afgift på Google.

Google skal betale for det indhold, som søgemaskinefirmaet tjener penge på. Det mener Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen, der som et led i et medieudspil vil have undersøgt, om det er muligt at lægge en afgift på Google og andre søgemaskiners omsætning.

Regeringspartiet Venstre afviser kategorisk en skat på internetsøgninger.

Oppositionen får inspirationen fra Frankrig, der har været først fremme med ideen om at lægge en afgift på Google. Tidligere i år støttede den franske præsident, Nicolas Sarkozy, en ide om at beskatte søgegiganten. Sarkozy mener, at det er uretfærdigt, at Google, der har europæisk hovedkvarter i Irland, ikke skal betale skat i de lande, hvor folk klikker på online-annoncerne.

Socialdemokraternes Mogens Jensen understreger, at Socialdemokraterne ikke har konkrete planer om en afgift, men gerne vil have undersøgt, om det er muligt.

»Vi beder i oplægget om en redegørelse for mulighederne for at indføre sådan en afgift enten i Danmark eller i EU-regi,« forklarer Mogens Jensen.

Han mener, at Google og andre søgemaskiner bør betale for den information, som de tjener deres penge på og giver som eksempel, at Google har aftalt med forskellige organisationer at kompensere for indhold, som de bruger til nogle af firmaets tjenester, eksempelvis Google Books.

»Det er et forslag om en afgift på Google og andre søgemaskiners omsætning. Når man søger på Google, tjener de penge på indhold, som de ikke betaler for. Vi vil gerne have, at de skal bidrage til finansieringen af det, som de tjener penge på. Men vi vil først tage stilling til, om vi skal indføre afgiften, efter vi har fået en redegørelse, « siger Mogens Jensen.

Venstre afviser Googleskat

Forslaget bliver på det kraftigste kritiseret af Venstres skatteordfører, Mads Rørvig, der frygter, at brugerne i sidste ende vil betale for afgiften.

»En skat på Google er en skat på forbrugerne. Vi ved, at regningen for en skat på erhvervslivet altid vil ende hos forbrugerne, « siger Venstres skatteordfører Mads Rørvig i en pressemeddelelse.

»Har SF og Socialdemokraterne tænkt sig, at vi skal sidde med dankortet fremme, hver gang vi skal lave en søgning på internettet?« spørger Mads Rørvig.

Socialdemokraternes ordfører siger, at Venstre har misforstået hans forslag.

»Det er ikke noget, der bliver pålagt den enkelte forbruger, men Google der skal betale en andel af deres omsætning. Forbrugeren skal ikke have dankortet frem,« siger Mogens Jensen.

Men Venstre mener, at det i sidste ende vil koste forbrugerne penge, fordi Google vil lægge skatten over på forbrugeren?

»Der er ingen, der i dag betaler for at bruge Google. Hvordan kan en forbruger komme til at betale for det i fremtiden? Det forstår jeg ikke. Det er der ikke nogen logik i,« siger Mogens Jensen.

Mogens Jensen understreger desuden, at en regering, hvor socialdemokraterne er med, ikke vil indføre en afgift på søgemaskiner i den første regeringsperiode, eftersom Socialdemokraterne og SF allerede har lavet et skatteudspil, Fair Forandring, der skal gælde i første periode.

»Hvis det skulle komme på tale, bliver det først i anden regeringsperiode, « siger Mogens Jensen.

Ideen om en Google-afgift skabte fredag lidt forvirring på Christiansborg. Forslaget om en redegørelse for muligheden for en afgift på Google står i et fælles medieudspil, som Socialdemokraterne, SF og De Radikale offentliggør i denne uge, fortæller Mogens Jensen.

Alle i De Radikale havde dog tilsyneladende ikke helt styr på, hvem der mener hvad.

»R støtter ikke S-SF's ide om at beskatte Google,« skrev De Radikale fredag eftermiddag på Twitter.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,