På talerstolen til Intel Solutions Summit i den tjekkiske hovedstad, Prag, lyder budskabet klart fra Intels kanaldirektør, Steve Dallman, der står for arrangementets keynote.
»I dag bruger regeringerne 3.000 milliarder dollar på krisepakker. Det er massive summer, som regeringerne vil putte ud i samfundet. Af dem bruges de 509 milliarder i EU. Det handler om, at få gjort disse penge til it-penge,« siger Steve Dallman.
Dallman fortæller, at Intel har gang i lobby-arbejde, for at få regeringerne til at se det fornuftige i, at kanalisere en del af pengene over i it-løsninger.
Steve Dallman mener samtidig, at Intels partnere bør arbejde aktivt for, at komme med løsninger, der passer ind på de fokusområder, som krisepakkerne retter sig mod i de enkelte lande.
»Det er vigtigt, at de spillere der er til stede i dag, ser på deres forretning og vurderer, hvor de er involveret, og hvordan de kan skabe forretning ved hjælp af krisepakkerne,« siger Steve Dallman.
Intel Solutions Summit samler de fleste af Intels 500 premier-partnere i Europa.