De danske teleselskaberne bliver af egen interesseforening opfordret til at se stort på, at en ny lov opfordrer dem til at DNS-spærre hjemmesider, der sælger ulovlige lægemidler - uden en dommers kendelse.
Sundhedsministeren håber, at teleselskaberne vil makke ret udelukkende på baggrund af en henstiling fra Lægemiddelstyrelsen. Men juraen er alt for usikker, mener Telekommunikationsindustrien.
"Jeg har derfor også stor forståelse for de selskaber, som måtte vælge ikke at følge de henstillinger, der kommer fra Lægemiddelstyrelsen, men som vil afvente, at de eventuel via en domstol pålægges at lukke for adgangen til en hjemmeside. Det er retssikkerhedsmæssigt den klart bedste løsning," siger direktør Jakob Willer i Telekommunikationsindustrien, der er branchens samlende organisation.
Han mener, at teleelskaberne kan havne i en klemme, hvis de lukker for hjemmesider udelukkede efter en høflig henstilling fra Lægemiddelstyrelsen. For eksempel vil en webbutik kunne sagsøge teleselskaberne, hvis spærringen i sidste ende viser sig at være ubegrundet, og hjemmesiden derfor uforskyldt har mistet trafik fra danske kunder.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har i sundhedsudvalget beskrevet, at lovændringen i hans optik ikke rokker ved den almindelige retsstilling.
Han peger på, at Lægemiddelstyrelsen blot vil opfordre en internetudbyder til at blokere for adgangen til en hjemmeside, hvorfra der sker ulovlig salg af lægemidler. Det er frivilligt, om man vil følge anvisningen - men:
"Ønsker en internetudbyder...ikke at følge styrelsens opfordring, vil styrelsen kunne indlede en retssag mod internetudbyderen. Det vil herefter være op til domstolene at afgøre, om adgangen til hjemmesiden skal blokeres," siger ministeren, der dog håber, at teleudbyderne frivilligt spærrer, når de bliver bedt om det.
Men det skal han altså ikke regne med.
"Ministeren siger helt klart, at det er en frivillig ordning. Og hvis politikerne og myndigheder ikke vil tage det juridiske ansvar for at lukke en side ned, så forstår jeg godt, hvis teleudbyderne heller ikke vil. Retssikkerheden for mine medlemmer og ikke mindst de sider, der bliver berørt, er meget større, hvis beslutningen tages af en domstol eller i kraft af en myndighedsafgørelse, som internetudbyderne så skal følge," siger Jakob Willer, der mener, at loven til dels er unødvendig, fordi myndighederne allerede har mulighed for at indbringe selskaberne for en domstol, hvis de viderebringer ulovligheder.
Jakob Willer tilføjer, at hans forening har stor forståelse for, at politikerne forsøger at beskytte forbrugerne mod livsfarlig medicin, men at hans medlemmer bare ønsker, at det er kompetente myndigheder, der træffer afgørelser om spærringer.
Hos Telia bekræfter juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt, at hans firma heller ikke vil følge de såkaldte henstillinger blindt. Blandt andet fordi det kan tolkes som censur.
Telekommunikationsindustrien har sidste år afleveret et længere høringssvar med de samme argumenter mod indførelsen af et DNS-filter.
